Gentofte Sportspark – Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan

Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 samt forslag til Lokalplan 386 for Gentofte Sportspark med ledsagende miljørapport er i offentlig høring i perioden 6. september 2017 til og med den 1. november 2017.

Luftfoto af Gentofte Sportspark

Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 samt forslag til Lokalplan 386 for Gentofte Sportspark med ledsagende miljørapport

Formålet med planforslagene er dels at sikre områdets fortsatte anvendelse til rekreativt formål, idrætsaktiviteter, dels at udlægge et areal, der kan anvendes til opførelse af helårsboliger i form af ungdomsboliger i etagebyggeri.

Badmintonhallen og den karaktergivende træbeplantning udpeges som bevaringsværdig i lokalplanforslaget.

 

Beslutning

Kommunalbestyrelsen har den 28. august 2017 med 16 stemmer (C, A, V og B) for og 3 stemme (D og Ø) imod vedtaget at sende planforslagene med ledsagende miljørapport i offentlig høring i 8 uger.

Mindretalsudtalelser:

Poul V. Jensen og Ann-Kathrine Karoff (D) stemte imod, idet:
”på grund af manglende fakta om behov for flere Ungdomsboliger. Endvidere er Nye Borgerlige imod opførelse af Ungdomsboliger i Sportsparken, såvel af hensyn til sportsudøvere som beboere, idet sportsparkens aktiviteter vil blive begrænset på grund af støj og lydproblemer for beboerne”. 


Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet:
”Enhedslisten er selvfølgelig tilhænger af en offentlig høring, men lokalplansforslaget er uigennemtænkt og tager ikke højde for hverken udviklingen af Sportsparken eller bebyggelsesprocenten i området – i den forbindelse opfordrer Enhedslisten borgerne i Gentofte Kommune til aktivt at protestere mod dette lokalplansforslag og sikre muligheden for udvikling af sportsparken ved at indsende høringssvar i høringsperioden og i valgkampen spørge den enkelte politiker hvorfor vedkommende har stemt for denne lokalplan.”

 

Borgermøde

Der afholdes borgermøde Torsdag den 5. oktober kl. 19.00 på Gentofte Rådhus om forslag til Lokalplan 386 for Gentofte Sportspark og forslag til Lokalplan 398 for et område ved Ørnegårdsvej 6. 
 

Høringsfrist 1. november 2017

Eventuelle høringssvar skal være indsendt senest den 1. november 2017.

 

Høringssvar indsendes via linket ”din kommentar” som du finder øverst på siderne i den digitale lokalplan.

 

Se indkomne kommentarer til forslagene her. 


 

Se planen her

Se lokalplanforslag 386 for Gentofte Sportspark her.

Se forslag til kommuneplantillæg 1 her.

 

Midlertidig retsvirkning

Indtil den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort, er det ifølge loven forbudt at ændre, bebygge eller ændre anvendelsen af alle ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget. Forbuddet gælder dog højst i et år. 

Læs mere om lokalplanens midlertidige retsvirkninger her.

 

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljørapport, som er tilknyttet lokalplanforslaget.

Se miljørapporten her.

Læs mere om miljøvurdering af planer og programmer her.

 

Kontaktperson

Arkitekt Jonna  Vestergaard - Telefon direkte 3998 3102.