Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategien beskriver Gentofte Kommunes forebyggende indsats på alkoholområdet og indsatsen i forhold til borgere med alkoholrelaterede problemstillinger. Formålet med strategien er at fremme en alkoholkultur, der ikke har negativ virkning på borgernes sundhed og børn og unges opvækstbetingelser.

Barn og voksen holder hovederne mod hinanden og smiler

I 2011 vedtog Hovedudvalget i Gentofte Kommune en alkoholpolitik for ansatte, der bl.a. omhandler ansættelsesforhold. Politikken beskriver tilbud til ansatte med alkoholproblemer samt lederes og kollegers opgaver og ansvar.

Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune har igangsat udarbejdelsen af en Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats. Alkoholstrategien indeholder seks mål, der beskriver Gentofte Kommunes forebyggende indsats på alkoholområdet og indsatsen i forhold til borgere med alkoholrelaterede problemstillinger.

Formålet med strategien er, at ”fremme en alkoholkultur, der ikke har negativ virkning på borgernes sundhed og børn og unges opvækstbetingelser”. Alkoholstrategien har fokus på sociale, sundhedsmæssige og kulturelle dimensioner, der er indarbejdet i strategiens målsætninger.

Alkoholstrategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle opgaveområder. Arbejdsgruppen har taget afsæt i en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Gentofte Kommune og evidensbaseret viden på alkoholområdet.

Alkoholstrategien blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i juni 2013.