Seniorrådet

Rådet har som formål at synliggøre ældres behov, at orientere ældre og skabe et samarbejde mellem ældre og kommunen.

Stemme- og valgret

Alle borgere med fast bopæl i Gentofte Kommune, der er fyldt 60 år er stemmeberettigede og valgbare til Seniorrådet. Der blev afholdt valg til Seniorrådet i oktober 2017.

Rådet

Rådet består af ni medlemmer, der vælges ved direkte valg. Samtidig vælges op til ni stedfortrædere. Rådet vælger sin formand på det første møde efter valget.

Rådets funktionsperiode er 4 år.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Det kan ikke diskutere sager om enkeltpersoner.

Opgaver

Rådets hovedopgaver er bl.a.:

  • at holde løbende kontakt til ældre, således at deres forhold, behov og ønsker er kendt
  • at sikre bedst mulig orientering til ældre
  • at skabe et forum for samarbejde, høring og debat om ældres vilkår
  • at udtale sig om budgetter for ældre og
  • at forestå formidling af kontakt til andre forvaltningsområder

Læs dagsordener og referater fra Seniorrådet