Adolphsvej 59 - Forudgående høring

Forslag til ændring af rammer for lokalplanlægning i Kommuneplan 2017 for Adolphsvej 59,1., matrikel nr. 1 aa, Gentofte, er i forudgående høring i perioden fra den 23. oktober til og med 12. november 2017.

Dato: 10-11-2017

Indsendt af: Jette Markussen

Overordnet synes jeg, det er en god ide med en iværksætterklub for børn og unge på Adolphsvej 59.
Men hvis anvendelsen ændres permanent fra bolig til erhverv, og iværksætterklubben stopper, hvilke typer erhverv kan der så komme i stedet. Her er det specielt støj jeg er nervøs for. Jeg synes ændringen bør ske i form af en dispensation, så den kun gælder, så længe der er iværksætterklub.
Der står, at der forudsættes etablering af 3-4 parkeringspladser. Hvor er det planen at etablere dem? Villavejene her omkring er allerede godt fyldt op.
Endelig synes jeg ikke der bør være døgnåbent.