Af Thomas Sciavitsky d. 2017-11-17 12:34:06 - Gentofte Kommune

Charlottenlund Slotshave - Forudgående høring

Forudgående høring vedrørende ændring af kommuneplanens rammer for lokalplanlægning ved Charlottenlund Slotshave, matrikel 1a, Charlottenlund.

Dato: 17-11-2017

Indsendt af: Thomas Sciavitsky

Der er nu flyttet over 100 arbejdspladser til Gentofte kommune. En del af min egen virksomhed flytter for eksempel fra København og ind på slottet.

Det betyder vækst og investering i lokalområdet, der ellers bærer præg af at være et typisk udpendlerområde med meget lidt erhverv og en meget stor boligmasse.

Virksomhederne på slottet kommer årligt til at lægge betydelige millionbeløb hos butikker, håndværkere og servicefolk på Jægersborg Alle og i det øvrige lokalområde.

Derudover åbnes slottet op for koncerter, rundvisninger, digtoplæsning og meget mere. Kultur og erhverv hånd i hånd. God borgerlig tankegang.

Alt dette bringes, der nu tvivl om til fordel for et tvivlsomt ufinancieret kulturformål, eller i et forsøg på et internt offenligt drilleri. Vi må se på hvad der er godt for kommunen, og ikke på ufrugtbart principrytteri.

Der er på meget kort tid skabt et helt unikt miljø for IT og iværksætteri på Slottet. Det er den slags andre kommuner dårligt tør drømme om, og det udelukkende den unikke ramme, der har gjort det muligt. Det er helt uforståeligt at Gentofte Kommune vil skabe tvivl om fremtiden for dette, og blokere for erhverv og kultur i bæredygtig symbiose på slottet.