Niels Steensens Vej 1A-F - Forudgående høring

Forslag til ændring af rammer for lokalplanlægning i kommuneplanen for Niels Steensens Vej 1 A-E, matrikel nr.7 as, Vangede, er i offentlig høring i perioden fra den 4. september til og med 24. september 2017.

Dato: 17-09-2017

Indsendt af: Sara Gamiz Chamero

Jeg kan 100% tilslutte mig nedenstående indlæg fra Jeanette Enemark
Indsendt af: Jeanette Enemærke

Jeg er i stigende grad bekymret over, det manglende initiativ, som jeg oplever fra kommunens side, for at sikre den almensociale beboersammensætning bliver spredt ligeligt udover HELE kommunen.
Det er på høje tid, at de øvrige bydele i kommunen løfter deres del af ansvaret!!!!
Vangede har i forvejen en allerede meget høj koncentration af almene- og ungdomsboliger samt flygtninge- og socialtbelastede familier - vel at mærke i et meget begrænset hjørne af kommunen.
Ingen borgere er mere eller mindre værd end andre - ligesom ingen er tjent med, at man fra kommunens side fortsætter kursen mod at skabe yderligere grobund for ghettodannelse i området i og omkring Sportsparken.
Jeg opfordrer kommunen; herunder Borgmesteren, Lokal- og Byplanudvalg samt Kommunalbestyrelsen til, at tage deres skyklapper af og for alvor begynde at finde alternative løsninger på deres placeringsudfordringer i de østligere dele af kommunen.
Jeg henstiller desuden til, at der ikke træffes varige beslutninger for området før det kommende borgermøde om det øvrige byggeri omkring Sportsparken har fundet sted og bydelens borgerne retteligt er blevet hørt.....
Ændringer for det berørte område (Niels Steensens Vej) skal først og fremmest GAVNE den omkringliggende bydel, fremfor blot at være endnu en bekvem mulighed for kommunen at skaffe sig af med et praktisk problem (der i såfald ville øge den i forvejen høje belastning i selvsamme område betragteligt)
Jeg tilslutter mig gruppen af modstandere der siger "NEJ" til forslaget om ændring af anvendelse i den eksisterende lokalplan, der vil muliggøre bebyggelse af almennyttige boliger samt ungdomsboliger på grunden.
Såfremt lokalplanen skal ændres, så der kan bygges boliger, skal det være betinget af, at der kun kan opføres ejerboliger med henblik på salg og i max. 3 etager.