Frivillige

Der er mange gode grunde til at blive frivillig. Som frivillig gør du en forskel for andre, du styrker dine egne kompetencer og du bliver en del af et fællesskab og får nye oplevelser.

Når du yder en frivillig indsats, gør du ikke kun en forskel for dem, du hjælper. Du bliver også en del af et fællesskab og arbejder med opgaver og mennesker, der kan give dig anderledes erfaringer og oplevelser.

Frivillige kan tilføre nye dimensioner i opgaveløsningen i det offentlige og øge livskvaliteten for borgere, der har brug for hjælp. Dermed bliver man som frivillig et værdifuldt supplement til de opgaver kommunen ellers løser.

Hvis du har tid i overskud og lyst til at gøre noget til gavn for dig selv og andre er der mange muligheder. Læs mere under Hvordan bliver jeg frivillig?