Tilkaldevikarer

Erstat denn

Helhedstilbuddet Blindenetværket

Tilkaldevikarer

Helhedstilbuddet Blindenetværket er et specialiseret bo- og aktivitetstilbud til 39 voksne mennesker med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, alle med et synshandicap.

Tilbuddet er for nuværende beliggende på Rødehusvej 2, 2990 Nivå, hvor vi efter en genhusningsperiode på ca. 3 år flytter tilbage til nye boliger i Gentofte.

Funktionen som tilkaldevikar indebærer at du som ansat dækker ind ved sygdom, ferie m.m.

Tilkaldevikar funktionen kræver en fleksibel medarbejder, som kan træde til med kort varsel. Vi har et internt vikarbookningssystem, så man også kan kende sine vagter på forhånd.

Vi søger dig, der kan og vil bidrage til, at der drages omsorg for borgenes hele liv. Vi søger dig som ser muligheder, dig der sætter fokus på borgernes individuelle behov og udviklingsmuligheder.

Ud fra Blindenetværkets menneskesyn og Den Blindepædagogiske Reference ramme, skal du indgå i et miljø hvor genkendelighed og tryghed er i fokus for den enkelte borger.

Som medarbejder i Blindenetværket vil du tilegne dig specialviden indenfor arbejdet med mennesker, som har varig fysisk og psykisk funktions-nedsættelse og synshandicap. Du vil blive introduceret til viden om funktions-nedsættelser, synshandicap og det konkrete arbejde med borgerne.

Vi har et arbejdsmiljø hvor der er rummelighed, hvor vi tilstræber at såvel borgere som kollegaer får de bedste muligheder for at udvikle sig.

Se endvidere vores hjemmeside www.blindenetvaerket.gentofte.dk
På hjemmesiden vil du finde mange relevante oplysninger og videospots der fortæller om vores tilbud.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Ulla T. Wiemann
Teamleder
utwi@gentofte.dk
Telefon: 39987113
Mobil: 24852227

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.