Knalddygtig medarbejder søges til arbejde hv. 2. weekend i lige uger + afløsning ved ferie og sygdom på Søndersøhave.

image

Vi er en lille afdeling, hvor der bor 11 skønne, ældre mennesker, som har en demenssygdom.

De er meget afhængige af at være omgivet af empatiske, glade og imødekommende medarbejdere, som kan skabe en tryg og levende hverdag for dem.

Vi forventer, at du:

  • Har stor lyst og interesse i at skabe en hyggelig og meningsfuld hverdag for beboerne
  • Er empatisk og nærværende, og værdsætter samværet med beboerne højt
  • Bidrager til, at beboernes livskvalitet og værdighed altid er i centrum – under hensyntagen til den enkeltes identitet
  • Har lyst til at hjælpe og støtte beboerne med personlig pleje
  • Er stabil og energisk og fuld af gå-på-mod

Har det vakt din interesse, så send en ansøgning eller kig forbi.

Du vil naturligvis få en grundig introduktion til jobbet af de dygtige, faste medarbejdere.

Stillingen er ledig snarest muligt.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Søndersøhave har 70 fuldt moderne plejeboliger. De 11 boliger er plejehjemsboliger, og fortrinsvis til beboere med en demenssygdom. Det er i plejehjemsboligerne, at stillingen er ledig.

I Gentofte kommune er der en reel politik om, at der ved ansættelse inden for ældreområdet skal forevises straffeattest.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Lillian Mejlvang Christensen
Daglig leder
lmc@gentofte.dk
Telefon: 39987829

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.