Social- og sundhedsassistent i dagvagt 32 timer med vagt hver 3. weekend

image

Rygårdcentret søger: Social- og sundhedsassistent i dagvagt til plejehjemmet Egelunden på Rygårdcentret, Gentofte Kommune.

Vi er en meget stabil personalegruppe bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sygeplejersker, socialpædagoger og aktivitetsmedarbejdere.

Vi arbejder med et konstant fokus på at normeringen passer til vores udfordringer, bland anden med et fokus på, at kerne-opgaven løses tæt på beboeren.

Vi kan tilbyde dig kollegaer og ledelse, der ønsker faglig udvikling, sparring og supervision fagligt såvel som personligt. Vi tilbyder også gode udviklingsmuligheder, herunder gode muligheder for kurser samt stor indflydelse på eget arbejde og en personale-gruppe, der har stor fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

På Egelunden er vi organiseret med kontaktpersonsordning. Det betyder, at hver beboer ved indflytning får tilknyttet et fast personale. Du vil også få tilknyttet dine egne beboer, hvor du skal planlægge og udføre helhedsplejen. Ydermere vil du, i samarbejde med de øvrige gruppeledere, have dagligt fagligt ansvar mht. planlægning af dagen for øvrige kollegaer.

På Egelunden har vi blandt andet flere yngre beboere med en demenslidelse. Pga. deres alder stiller de andre krav til hverdagen, og derfor er der brug for dig. Du skal besidde en naturlig nysgerrighed, være lyttende og idérig og have kompetencer, som gør det nemt for dig at gå fra idé til handling. Du skal have en demensfaglig viden og kunne arbejde socialpædagogisk, således at der hele tiden er fokus på, hvad der er bedst for vores beboere.

Du skal have interesser for at arbejde med demens, og erfaring vil være en fordel.

Vi har fokus på livskvalitet med en observerende, støttende og udviklende tilgang. Vi er meget opmærksomme på, at beboerne oplever medinddragelse og selvbestemmelse. Vi har fokus på et samarbejde på tværs, at skabe fællesskab mellem beboere, at samarbejde og inddragelse af pårørende, at samarbejde med frivillige samt vedligeholdelse af fysiske og kognitive færdigheder via aktiviteter på afdelingen, i udeomgivelser og i lokalområde, med henblik på arbejde med beboernes mål for et værdigt liv – hver dag.

Stillingen på 32 timer med vagt hver 3. weekend, er ledig til besættelse.

Ansættelsessamtaler bliver holdt løbende.

Ønsker du at høre mere om afdelingen og/eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske, Dragica Colak for yderligere information på telefon 39 98 71 70.

Vi opfordre til at besøge vores hjemmeside: www.rygårdcentret.dk

Rygårdcentret ligger i gåafstand fra Hellerup Station i dejlige grønne omgivelser.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse inden for ældreområdet skal forevises straffeattest.

Mission:


Vi plejer borgeren med udgangspunkt i den enkelte livshistorie og ressourcer,
så borgeren får et værdigt og respektfuldt liv og livsafslutning

Vision:

På Rygårdcentret er missionen og visionen kendt af borgere, medarbejdere og pårørende og kan opleves i hverdagen.

På Rygårdcentret skal hverdagen være præget af:

  • Liv og aktiviteter er tilpasset og udarbejdet i samråd med borgeren ud fra dennes behov og altid ud fra en funktionsbevarende tilgang, den enkeltes interesser og træningspotentiale.
  • Samarbejde mærkes på tværs af afd.
  • De sociale og faglige kompetencer konstant bringes i spil, således at man som borger oplever høj faglighed og professionel tilgang i opgaveløsningen.

Ydelser, som hele tiden udvikler sig.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Dragica Colak
Afdelingssygeplejerske
drco@gentofte.dk

Ansøgningsfrist: 27-11-2017 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.