Pædagog til vuggestue

Pædagog søgestil det integrerede børnehus, Vangede Børnehus.

Den 1. november 2016 eller snarest herefter søger vi en pædagog til Vangede Børnehus, der er beliggende i Vangede tæt på offentlig transport. Trekløveren består af tre børnehuse, hvoraf Vangede Børnehus er det ene. Desuden råder Trekløveren over naturværkstedet Mosen, der ligger i grønne omgivelser tæt på Nymosen i Vangede, samt en bus, der primært anvendes til ture ud i naturen.

Vangede Børnehus er et integreret børnehus med ca. 95 børn og 17 medarbejdere fordelt over tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vuggestuen har til huse i et hus og børnehaven i et andet hus og bliver kun opdelt af en låge mellem de to store og skønne legepladser. Vores åbningstid er 6.45-17, dog fredag 6.45-16:30. Den ledige stilling er i vuggestuen og er på 34-37 timer om ugen.

I Vangede Børnehus er den anerkendende pædagogik og relationsarbejde et centralt fokusområde for vores pædagogiske arbejde, og der lægges vægt på udviklingen af børns selvværd og sociale kompetencer. Vi vægter samarbejdet på tværs af stuerne højt, og det forventes at man som medarbejder finder det værdifuldt at varetage såvel pædagogiske som strukturelle opgaver på tværs af huset.

Som medarbejder i Vangede Børnehus indgår man i samarbejde på tværs af de tre børnehuse i Trekløveren, det kan være i konkrete projekter, aktiviteter eller anden form for videndeling.

Du er uddannet pædagog og vi forventer at du har en høj arbejdsmoral, er fleksibel og mødestabil. Trekløveren er en ikke-ryger arbejdsplads.

Det forventes at du har kendskab til IT, idet en del af kommunikationen, både internt i Trekløveren og med forældrene foregår elektronisk (mail, intranet og BørneGenvej), og du skal derfor være fortrolig med IT og tekstbehandling på almindeligt brugerniveau.

I Gentofte Kommune lægges særligt vægt på:

  • At alle børn sikres en times motion om dagen

  • At det engelske sprog skal indgå som en naturlig integreret del, i det legende læringsmiljø, i daginstitutionernes praksis

  • Inklusion og differentierede fællesskaber.

Det daglige pædagogiske arbejde bygger på Gentofte kommunes børnevision ”Tryghed, leg og læring; Børn forandrer verden”. Gentofte kommune har udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan for kommunens daginstitutioner med afsæt i denne vision.

For kontakt til Vangede Børnehus kan du kontakte Sofie Noack på 20 51 45 18 for spørgsmål, eller for at aftale et besøg.

Aflønning efter gældende overenskomst. Gentofte kommune indhenter straffe – og børneattest inden ansættelse i daginstitutioner.

Ansøgningsfristen er snarest og der afholdes samtaler af to runder, og vi afholder samtalerne løbende. Man kan forvente indkaldelse til samtale via mail. Ansøgning og relevant CV sendes på ansøgningsformularen.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Sofie Noack
Leder
SONO@gentofte.dk
Mobil: 2051 4518

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.