Social- og sundhedsassistenter søges til hjemmeplejen i Gentofte kommune

image

BRUG DIN UDDANNELSE – OG GØR EN FORSKEL

Den udekørende hjemmepleje søger social- og sundhedsassistenter på 32 til 37 timer, efter aftale.

Den normale arbejdstid ligger mellem kl. 7.30 – 15.45 med weekendvagt hver 3. uge.

Grundløns indplacering på løntrin 21 med individuel forhandling ifølge Ny løn.

Om jobbet:

Et selvstændigt og udfordrende job som indebærer, at du anvender din uddannelse/ erfaring i helhedsplejen hos borgeren.

• Har en vejledende og undervisende funktion i lokalgruppen og hos brugerne.

• Er i tæt samarbejde med Daglig Leder medvirkende til at sikre, at brugerne får den optimale pleje med den rette kvalitet.

• Har medindflydelse og medvirker i implementering og udvikling af projekter.

• Vi benytter smartphones som en del af opgave løsningen.

• Vi arbejder med tidlig opsporing, hverdagsrehabilitering, til gavn for brugernes livskvalitet.

• Vi dokumenterer elektronisk via KMD Care.

• Vi har et tæt samarbejde/ faglig sparring med øvrige kollegaer, sygeplejersker, øvrige ressource personer på tværs i organisationen.

Vi tilbyder:

• Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, som konstant er i bevægelses og udvikling, med fokus på Kerneopgaven.

• Kursustilbud både, internt og eksternt.

• Kompetenceudvikling med fokus på udvalgte indsatsområder. Bl.a. praktisk hjælp, demens, diabetes, palliation, forflytninger, supervision/sparring, vejledning og rehabilitering.

• Introduktion, tilrettelagt efter individuelle behov, eller kendskab til området.

• Fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel.

Om dig:

• Du skal kunne samarbejde med kollegaer med forskellig uddannelsesmæssige baggrunde.

• Du skal brænde for faglig udvikling og bidrage til den faglige debat.

• Du ser muligheder frem for begrænsninger.

• Du skal være faglig dygtig, og have mod på ny læring.

• Du skal have gode kommunikative evner, med en anerkendende tilgang.

• Du har humor og et positivt livssyn.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og med principperne for Ny løn.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest.

I Gentofte Hjemmepleje er vi ca. 500 medarbejdere beskæftiget med pleje, omsorg og praktisk hjælp hele døgnet, med borgeren i centrum. Vi er én hjemmepleje opdelt i tre områder. Vi tilpasser ydelserne individuelt og anvender medarbejdernes kompetencer, så de matcher brugerens behov.

Vi har en attraktiv arbejdsplads, og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til hinanden og til borgerne.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Annette Sandstød
Daglig leder
Telefon: 39987572

Ansøgningsfrist: 30-11-2017 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.