Pædagog - Gentofte Kommune

Pædagog

Den Grønne planet, afdeling Galaksen søger pr. 1.2 .2018 en pædagog.

Stillingen er på 30 timer om ugen og er pt. i vores vuggestueafdeling.

Galaksen, som er beliggende i Skovshoved, Gentofte kommune, er en integreret institution med ca. 32 vuggestuebørn og 56 børnehavebørn. Vi er pr. 1.9.2017 sammenlagt med Skovens børn, som er 3 skovbørnehaver, og vi er opstartsfasen med at skabe rammerne for en fælles pædagogisk faglighed.

Galaksen er et velorganiseret hus, hvor vi samarbejder på tværs med aldersopdelte grupper. Vi værdsætter en kultur, hvor der er fleksibilitet og rummelighed og hvor den enkeltes kompetencer anerkendes. Vi sætter værdi i at være forskellige og derved have en dynamisk personalegruppe. Vi er en arbejdsplads, der er i stadig udvikling og vi sætter pris på nye initiativer.

Vores pædagogik tager udgangspunkt i arbejdet med social inklusion og vi ønsker at medvirke til det enkelte barns trivsel, læring og udvikling og gøre det parat til at indgå i fremtidige fællesskaber. Vi lægger vægt på nærværende voksne, der ser det enkelte barns muligheder.

Vi arbejder struktureret med læreplanstemaer og dokumentation af det pædagogiske arbejde og vi vægter udelivet højt. Det betyder, at vi bruger legepladsen som en forlængelse af det pædagogiske arbejde, hvorfor vi laver planlagte aktiviteter og lege i uderummet.

Så søger du pædagogisk kvalitet, gode kolleger, et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og et arbejde med indflydelse og gode rammer, så er Galaksen noget for dig!

Vi bakkes op af en positiv bestyrelse og forældregruppe og arbejder med aktiv inddragelse af forældrene.

Gentofte kommune har et højt efteruddannelsesniveau med bl.a. uddannelse i sprog, motorik og inklusion og vi forventer at du er interesseret i at efteruddanne dig, sammen med dine kolleger.

Vil du vide mere om Galaksen kan du gå ind på vores hjemmeside www.galaksen.gentofte.dk eller komme på besøg og se vores institution.

I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne og skole-området indhentes straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Erstat denne tekst med selve jobbeskrivelsen

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Lisbeth Petersen
Leder
lipe@gentofte.dk
Telefon: 39646411
Mobil: 40409706

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.