Sygeplejerske eller social og sundhedsassistent til aftenvagt - Gentofte Kommune

Sygeplejerske eller social og sundhedsassistent til aftenvagt

Ordruplund Plejeboliger søger en faglig dygtig sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i aftenvagt 26 t/ugen med weekendvagt hver 2. uge

Vores personalegruppe består af social- og sundhedshjælpere, assistenter, og sygeplejersker. Vi er ligeledes uddannelsessted for social og sundhedshjælperelever.

På Ordruplund bor der 39 ældre beboere i egen bolig. Huset er en ældre bygning, og plejeboligerne er fordelt på 3 etager, som er opdelt i 2 afdelinger. Til huset tilhører der en smuk sansehave, som specielt om sommeren flittigt bliver benyttet til blandt andet miljøterapi, hygge og fester.

Vi kan tilbyde dig et levende og dynamisk lærings- og arbejdsmiljø med gode kolleger og fleksibilitet. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives og udvikler dig fagligt og på at dit arbejde og privatliv hænger sammen. Du bliver en del af et team, der om aftenen arbejder aktivt med faglig udvikling og refleksion i forhold til de mange komplekse plejemæssige opgaver.

Der bliver løbende stillet nye krav til ældreplejen. Vi søger derfor en sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, der har lyst til at være en del af denne udvikling, hvor vi i samarbejde undererstøtter at beboeren lever et værdigt og meningsfuldt liv.

Som sygeplejerske eller assistent har du en ansvarsfuld rolle og er med til i samarbejde med gruppelederen om aftenen, at sætte dagsordenen ved daglig planlægning. Du skal ligeledes tage ansvar og deltage på vores forskellige faglige udviklingsprojekter. I tilfælde af, at der gruppelederen ikke er¨på arbejde, vil du skulle fungere som ansvarshavende.

Du skal være god til at have overblik og samtidig varetage komplekse sygeplejefaglige opgaver. Derudover får du en central rolle i forbindelse i samarbejdet med pårørende og øvrige medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at alle faggrupper har en professionel tilgang til opgaven og at vi løfter opgaven i fællesskab. Vi fungerer som et helt hus og har et godt og respektfuldt samarbejde på tværs af afdelinger og funktioner.

Vi søger derfor dig, der er stabil og som har lyst til at være en del af vores faglige og sociale fællesskab om aftenen. Vi søger samtidig dig, som har lyst til at deltage og være med til at varetage og udvikle vores rehabiliterende aktiviteter og faglige udvikling.

Du vil naturligvis få en grundig introduktion og oplæring.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Pernille Sandholm
Afdelingssygeplejerske
psan@gentofte.dk
Telefon: 21569651

Ansøgningsfrist: 26-01-2018 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.