Sygeplejerske søges til dagvagtsstilling på Egebjerg, Gentofte kommune - Gentofte Kommune

Sygeplejerske søges til dagvagtsstilling på Egebjerg, Gentofte kommune

image

Det nære Sundhedsvæsen og tidligere udskrivelser fra sygehuset, betyder at vi nu søger en sygeplejersker som kan bidrage til sygeplejefaglig behandling og pleje af borgere i egen bolig. Er du sygeplejerske med somatisk erfaring og har du lyst til at arbejde i et hus med psykisk syge ældre, er 1. sal på Egebjerg måske det rette sted for dig. Vi søger en sygeplejerske 37 timer gennemsnitligt om ugen i dagvagt, med arbejde hver 3. weekend.

Vi forventer, at du:

  • Har en anerkendende tilgang, hvor du udviser respekt og omsorg for den enkelte beboer, pårørende, kollega, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.

  • Har en bred klinisk- og somatisk erfaring og gerne indenfor geriatri.

  • Kan identificere, opspore og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger.

  • Kan bidrage med kritisk analyse, refleksion og faglig dialog, samt bidrage med sygeplejefaglig teori og metode i praksis- også ved tidlig opsporing- tidlig indsats (TOTI).

  • Kan administrere medicin i alle administrationsformer i stabile og akutte forløb.

  • Kan lide udfordringer og har interesse i implementering af nye tiltag, samt evner at lære fra dig.

  • Kan lide at søge ny viden og har lyst til at fungere som sparringspartner og som tæt samarbejdspartner ved komplekse sygeplejefaglige udfordringer.

  • Besidder gode samarbejdsevner og er motiveret for et tæt samarbejde med afdelingens social- og sundhedsassistenter.

  • Besidder gode it kundskaber og kan lide at dokumentere. Vi skal i 2018 overgå fra KMD Care til SFIII og Nexus.

  • Har lyst til at være fast kontaktperson for et antal beboere.

  • Har interesse i at arbejdet med psykisk sårbare mennesker.

Vi kan tilbyde dig:

  • Stor indflydelse på egne arbejdstider, således at arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen.

  • En afdeling med god normering som gør det muligt at udføre sygepleje af høj kvalitet.

  • En afdeling med faglig dygtige og engagerede medarbejdere.

  • En afdeling hvor et godt psykisk arbejdsmiljø, åben dialog, ærlighed og humor fylder meget.

  • Sagssupervision med psykolog og forskellige personalegoder ved ansættelse i Gentofte kommune.

  • Tilknytning til en monofaglig sygeplejegruppe i Gentofte kommune.

Ansøgning:

Ansættelsessamtaler afholdes løbende med ansøgningsfrist den 20.02.2018. Tiltrædelse efter aftale.

Løn efter overenskomst og Lokal Løndannelse. I Gentofte Kommune er det en generel politik, at der skal vises straffeattest.

Egebjerg er en specialenhed og en del af Gentofte Plejeboliger. Vi huser flere målgrupper. På 1.sal bor mennesker med psykisk lidelse og en mindre gruppe med et aktivt alkoholmisbrug. På 2.sal bor mennesker med psykisk lidelse og mennesker med aldersbetinget funktionsnedsættelse. På 3.sal bor mennesker med svær demens. Der er i alt 70 boliger fordelt på de tre afdelinger. De mennesker, der bor her, er mellem 40 og 105 år.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Rikke Løgstrup
Afdelingssygeplejerske
rklg@gentofte.dk
Telefon: 39987791
Mobil: 40431689

Ansøgningsfrist: 20-02-2018 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.