Studentermedhjælper - Gentofte Kommune

Studentermedhjælper

Bliv studentermedhjælper og få indblik i arbejdsopgaverne i en politisk styret organisation. Social & Sundhed, Gentofte Kommune søger en dygtig studentermedhjælper, der kan indgå i udviklingsprojekter og sekretariatsbetjening.

Dine arbejdsopgaver

Du vil blive en del af Stab & Udvikling, der varetager sekretariats- og udviklingsopgaver i kommunens største opgaveområde Social & Sundhed. Her vil du indgå i løsningen af afdelingens mangeartede opgaver, der spænder fra større udviklings- og forandringsprojekter inden for social- og handicapområdet, pleje- og sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet til mindre sekretariatsopgaver. Du vil bl.a. skulle indgå i researchopgaver, udarbejde rapporter og statistik, assistere ved møder og workshops og udarbejde kommunikationsmateriale.

Om dig

Du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse gerne på kandidatniveau. Du er systematisk og analytisk i din tilgang, har både kvalitative og kvantitative metoder i din rygsæk og er dygtig til at kommunikere. Du har interesse for organisations- og forandringsprojekter og er klar til at løse stort og småt både i procesarbejde og sekretariatsbetjening. Du engagerer dig i det du laver, håndterer selvstændigt ansvar og har stærke samarbejdsevner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er fastsat til gennemsnitligt 15 timer om ugen, men der er god mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse f.eks. i eksamensperioden.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Jesper Holmboe
Chef for Stab & Udvikling
jesh@gentofte.dk
Telefon: 39986020
Mobil: 30618604

Ansøgningsfrist: 18-02-2018 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.