Egebjerg søger social- og sundhedsassistent (nattevagt) - Gentofte Kommune

Egebjerg søger social- og sundhedsassistent (nattevagt)

image

Er du Social- og sundhedsassistent og kan du lide

at arbejde om natten?

Så er det måske lige dig vi savner, som vores nye kollega på Egebjerg.

Vi søger en faglig dygtig og ansvarsbevidst social- og sundhedsassistent til en ledig nattevagtsstilling på 1. sal, 28 timer om ugen med fremmøde fra mandag-mandag i lige uger.

Vi finder det vigtigt:

  • At du er udviklingsorienteret og har lyst til øget kvalitetsudvikling i nattevagten.

  • At beboerne har indflydelse- og medbestemmelse i eget liv, så de oplever mest mulig livsglæde.

  • At vores fælles værdier med åben dialog, næstekærlighed og mangfoldighed efterleves i hverdagen.

  • At du har viden og erfaring med psykiatri og misbrug.

  • At vi som personalegruppe har det godt med udfordringer og er omstillingsparate.

  • At du har gode samarbejdsevner.

  • At du er selvstændig og psykisk robust.

  • At du besidder gode IT kundskaber og kan lide at dokumenterer.

Vi kan tilbyde:

  • En faglig dygtig, engageret og omsorgsfuld personalegruppe.

  • Rummelighed med plads til forskelligheder.

  • Faglig sparring og supervision.

  • Faglig undervisning og personlig udvikling.

  • En afdeling med humor, god stemning og fokus på det gode arbejdsmiljø.

  • Mulighed for mindfulness og andre personalegoder.

Værd at vide:

Vi holder ansættelsessamtaler løbende med ansættelsesstart efter aftale.

Løn efter overenskomst og Lokal Løndannelse.

I Gentofte Kommune er det en generel politik, at der skal vises straffeattest

Egebjerg er en specialiseret afdeling og en del af Gentofte Plejeboliger. Vi huser flere målgrupper. På 1.sal bor mennesker med psykisk lidelse og mennesker med aktivt alkoholmisbrug. På 2.sal bor mennesker med psykisk lidelse og mennesker med aldersbetinget funktionsnedsættelse. På 3.sal bor mennesker med svær demens. Der er i alt 70 boliger fordelt på de tre afdelinger. De mennesker, der bor her, er mellem 40 og 105 år.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Rikke Løgstrup
Afdelingssygeplejerske
Telefon: 39987791

Ansøgningsfrist: 20-02-2018 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.