Social- og sundhedsassistent med funktion som gruppeleder, søges til dagvagt 37 timer med vagt hver 3. weekend, til plejebolig med hjemmehjælp - Gentofte Kommune

Social- og sundhedsassistent med funktion som gruppeleder, søges til dagvagt 37 timer med vagt hver 3. weekend, til plejebolig med hjemmehjælp

image

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en nyoprettet funktion som gruppeleder til dagvagt i Kastanjelunden på Rygårdcentret, Gentofte Kommune, den 1. april 2018.

Vi er en harmonisk personalegruppe bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og sygeplejersker, som i tæt samarbejde med vores aktivitetsafdeling Lunden, samarbejder med 62 ældre beboere omkring et værdigt ældreliv.

I Kastanjelunden er vi organiseret med kontaktpersonsordning. Det betyder, at hver beboer ved indflytning får tilknyttet en fast medarbejder, der forestår den daglige hjælp og pleje. Du vil som gruppeleder og social- og sundhedsassistent også få tilknyttet dine egne beboere. Det er vigtigt for vores beboere, at du besidder en stor nysgerrighed og interesse for deres liv, således at der hele tiden er fokus på, hvad der er bedst for dem. De ønsker, at du har fokus på at de får en god alderdom, med en observerende, støttende og udviklende tilgang.

Rygårdcentret er et hus der sætter fagligheden i højsædet og har mange spændende projekter og aktiviteter i gang, bl.a. i relation til rehabilitering og medinddragelse af beboerne ressourcer.

I Kastanjelunden har vi aktuelt et særligt fokus på tidlig opsporing, faglig dialog og faldforebyggelse. Du vil som den ene af 2 gruppeledere skulle være med til at vise retning og struktur for implementering af disse indsatser og projekter.

Du vil også som gruppeleder komme til at indgå i oplæring og uddannelse af det øvrige personale i samarbejde med den anden gruppeleder.

Derfor søger vi en kollega der er fagligt og pædagogisk kompetent med gode kommunikative evner. Herudover at du:

  • Har et godt overblik med sans for detaljen

  • Forstår at involvere medarbejderne og give dem ansvar

  • Har evnen til at se tingene i et større perspektiv

  • Er kreativ og løsningsorienteret

Vi er på Rygårdcentret, i samarbejde med den øvrige del af organisationen, meget opmærksomme på vigtigheden af løbende kompetenceudvikling.

Ønsker du at høre mere om afdelingen og/eller stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorte Ahlstrøm Ewertsen for yderligere information på telefon 40 43 28 88 eller mail dae@gentofte.dk For mere information om Rygårdcentret opfordrer vi til, at du besøger vores hjemmeside: www.rygårdcentret.dk

Rygårdcentret ligger i gåafstand fra Hellerup Station i dejlige grønne omgivelser. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse inden for ældreområdet skal forevises straffeattest

Mission:


Vi plejer borgeren med udgangspunkt i den enkelte livshistorie og ressourcer,
så borgeren får et værdigt og respektfuldt liv og livsafslutning.

Vision:

På Rygårdcentret er missionen og visionen kendt af borgere, medarbejdere og pårørende og kan opleves i hverdagen.

På Rygårdcentret skal hverdagen være præget af:

  • Liv og aktiviteter er tilpasset og udarbejdet i samråd med borgeren ud fra dennes behov og altid ud fra en funktionsbevarende tilgang, den enkeltes interesser og træningspotentiale.

  • Samarbejde mærkes på tværs af afd.

  • De sociale og faglige kompetencer konstant bringes i spil, således at man som borger oplever høj faglighed og professionel tilgang i opgaveløsningen.

  • Ydelser, som hele tiden udvikler sig.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Dorte Ahlstrøm
Afdelingssygeplejerske
dae@gentofte.dk
Mobil: 40432888

Ansøgningsfrist: 21-02-2018 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.