Dagcentret Tværbommen søger daglig leder - Gentofte Kommune

Dagcentret Tværbommen søger daglig leder

image

Er du vores nye daglige leder? Har du en sundhedsfaglig uddannelse og ledererfaring? Er du god til at samle trådene og understøtte rammerne for samarbejdet, med medarbejderne, gæster, pårørende og frivillige? Så er denne stilling måske noget for dig.

Dagcentret Tværbommen søger pr. 1. maj 2018 en daglig leder. Stillingen er på 37 timer.

Du vil indgå i et ledelses team, som består af forstanderen for dagcentrene og den daglige leder af kommunens andet dagcenter. Dagcentrene er en del af Gentofte Plejebolig og dagcentre og vi arbejder meget på tværs i organisationen.

Vi lægger vægt på en åben og varm atmosfære, og støtter hverdagsrehabilitering og en aktiv hverdag for vores gæster og vi har en høj grad af brugerinddragelse. Vi oplever, at brugergruppen ændres i disse år – der kommer flere med funktionstab på det psykiske område bl.a. demens.

Øverst på vores ønskeliste til dig står, at du:

  • Er en positiv ladet person med store sociale evner til at samarbejde og kommunikere

  • Har en motiverende og engageret tilgang og kan inspirere andre

  • Er åben overfor nye ideer og nytænkning, samt kan facilitere nye tiltag

  • Har økonomisk forståelse

  • Kan indgå åbent, aktivt og respektfuldt i samarbejdet med såvel gæster og pårørende, som med medarbejdere og ledelse.

  • Har gode evner til at strukturere og uddelegere arbejdsopgaver og problemstillinger i hverdagen.

  • Er ansvarlig for implementering og fastholdelse af nye tiltag og er loyal overfor de beslutningerne det tages i ledelsesgruppen samt på de andre niveauer i kommunen.

  • Kan dokumentere og kommunikere ubesværet i IT baserede systemer

  • Er synlig og har gennemslagskraft - gerne en diplom i ledelse

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med:

  • Godt arbejdsmiljø.

  • En hverdag, hvor du møder spændende mennesker med stor livserfaring.

  • Stor indflydelse på eget arbejde

  • Sparring, både fagligt og personligt

  • Mulighed for at følge processer fra start til slut

  • Godt humør og plads til latter.

  • Et arbejdsfelt i rivende udvikling

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Løn efter gældende overenskomst, principper om ny løn.

Samtalerne vil være i uge 11.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på ældreområdet skal afleveres straffeattest.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Jane Buus Lassen eller gå ind på vores hjemmeside: www.tvaerbommen.gentofte.dk

Dagcenter Tværbommen er kommunens ældste dagcenter og besøges daglig af ca. 50 hjemmeboende pensionister, heraf mange yngre. Vi har et højt og alsidigt aktivitetsniveau i og udenfor de 4 værksteder, derfor stilles der store krav til de 12 medarbejders faglighed, kreativitet og samarbejdsevner.

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Jane Buus Lassen
Forstander
jbl@gentofte.dk
Telefon: 39987880

Ansøgningsfrist: 02-03-2018 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.