Skovshoved Skole Fritidscenter søger en uddannet pædagog til KREA værksted - Gentofte Kommune

Skovshoved Skole Fritidscenter søger en uddannet pædagog til KREA værksted

image

Skovshoved Skole Fritidscenter søger en uddannet pædagog på 37 timer til vores KREA værksted med ansættelse gerne pr. 1. april 2018, eller snarest herefter.

Skovshoved Fritidscenter er en fritidsklub med plads til 150 børn og unge, fra 4. - 6. årgang.

Vi har en juniorklub for vores 6. klasser med aftenåben to gange om ugen til kl. 20.00.

Klubben er beliggende tæt på skov og strand. Blandt andet har vi mulighed for at benytte os af kajak sejlads og mange andre spændende friluftsaktiviteter på Charlottenlund Fort, og yderligere er der blot 2 km ned til Dyrehaven, hvor man kan køre på mountainbike, spille rollespil, lave atletik osv.

Skovshoved Skole ligger blot 5 minutter herfra og har rigtig gode fysiske rammer til undervisning og læring.

Skolen har tre spor fra 0.-9. klasse og danner rammen om hverdagen for over 650 dejlige og nysgerrige elever og har i alt 80 kompetente og engagerede medarbejdere fordelt på skole, skolefritidsordning og fritidsklub. Skovshoved Skole er afdelingsopdelt i tre afdelinger med årgangsteam i indskolingen og mellemtrinet – i udskolingen arbejder lærerne som en afdeling.

Om stillingenn

Jobbet som pædagog på Skovshoved Fritidscenter indebærer arbejde nogenlunde ligeligt fordelt i både klubben og på skolen. Hyppigst vil arbejdet ligge i tidsrummet mellem kl. 8.00 – 17.00, samt der vil være en aften om ugen til kl. 20.00. Hertil kan der forekomme enkelte weekends/pop up arrangementer, og en koloni den første uge i børnenes skoleferie, som går til Vilde Vulkaner.

Som pædagog på Skovshoved Fritidscenter vil du blive en del af mellemtrinnets team, hvor du kommer til at skulle samarbejde med både lærere og pædagoger i den understøttende undervisning og på bevægelsesbåndet med fokus på klassens trivsel.

Det er derfor en fordel, hvis du er bekendt med klasserumsledelse og besidder kompetencer inden for planlægning af bevægelsesmæssige aktiviteter.

I klubben arbejder vi meget ud fra børnenes egne ønsker og idéer til aktiviteter. Dette betyder, at vi har en del ”pop up” arrangementer, som kan strække sig ud over klubbens normale åbningstid.

Det kan f.eks. være filmaftener, LAN-fester, wellnessaftener, ture ud af huset, eller andet som gør, at vi kommer senere hjem.

Denne tilgang stiller krav til, at man som pædagog er god til at opsøge - og motivere børnene, at man er en god igangsætter i hverdagen, og kan arbejde selvstændigt med planlægning af projekter, aktiviteter eller arrangementer med udgangspunkt i at maksimere det enkelte barns potentialer, trivsel, læring og udvikling.

Vi arbejder med ”Synlig Læring”, som metode til at dokumentere og sikre et reflekteret og struktureret arbejde med den pædagogiske faglighed og praksis.

Endvidere er ”Fællesskabsmodellen” et redskab vi arbejder ud fra, for at skabe en helhedsorienteret indsats for det enkelte barn, hvor fokus ligger på at synliggøre dets styrker og ressourcer.

Vi søger en profil med følgende kompetencer

  • En stærk KREA profil, som kan udfordre, støtte og guide børnene i arbejdet med forskellige materialer og teknikker. Eksempelvis indenfor syning, design, billedkunst, osv. hvor der kan arbejdes med perler, garn, stof, broderi, pap, papir, lærreder, maling, læder, glas, ler eller andre spændende materialer.

Kan man koble nogle af følgende elementer/kompetencer til sin profil er det et stort plus

  • Madlavning/ bagning

  • Erfaring med praktikvejledning for studerende

  • Kørekort/ bil

Om dig

  • Du er en god teamplayer, som er fleksibel og god til at støtte og hjælpe dine kollegaer i hverdagen

  • Positiv, smilende og løsningsorienteret

  • Du er imødekommende og anerkendende i din tilgang til børn, forældre og kolleger

  • Er i stand til at se det enkelte barns behov, og handle ud fra det

  • Frisk, cool, sjov og idérig voksen, som er god til at motivere børnene og kan samle dem i større børnefællesskaber

  • God til at igangsætte aktiviteter og få reklameret dem ud til børnene ved at være opsøgende, lave opslag, eller andet som er med til at synliggøre aktiviteten

  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret med planlægning og gennemførelse af hhv. projekter og arrangementer

  • Du evner at se din rolle i den understøttende undervisning og kan sætte dig selv i spil

  • Du kan klasserumslede og tilrettelægge bevægelsesbånd

Løn og ansættelse følger gældende overenskomst, og vi indhenter straffe- og børneattest.

For nærmere information omkring jobbet, kan du kontakte FC Leder Heidi Larsen på tlf. 21331848, eller 39985512.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 19. marts mellem kl. 10.45 – 13.30.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Kenneth Brandt
Skoleleder
Telefon: 39985500

Ansøgningsfrist: 12-03-2018 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.