Egebjerg søger afløsere til psykiatrisk afdeling

image

Er du social- og sundhedsassistent, elev eller sygeplejestuderende og vil du gerne arbejde i et hus, hvor værdierne udmøntes i handling?

Så er det måske lige dig, vi savner som weekendafløser i nattevagt, dagvagt og aften, ved sygdom og andet fravær.

Vi finder det vigtigt:

  • At beboerne har indflydelse på eget liv og oplever livsglæde

  • At vores fælles værdier - ”Åben dialog”, ”Næstekærlighed” og ”Mangfoldighed” - efterleves i hverdagen.

  • At vi arbejder i et udviklende og forpligtende fællesskab.

  • At du har interesse og erfaring med eller viden om psykiatri

  • At vi er fleksible

  • At arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen

  • At vi kan arbejde med høj faglighed og stor grad af selvstændighed

Vi kan tilbyde:

  • En faglig dygtig, engageret og omsorgsfuld personalegruppe

  • Rummelighed med plads til forskelligheder

Løn efter overenskomst og Lokal Løndannelse.

I Gentofte Kommune er det en generel politik, at der skal vises straffeattest.

Om Egebjerg:

Egebjerg er en del af Gentofte Plejeboliger. Vi huser flere målgrupper. På 1. sal og 2. sal bor primært mennesker med psykisk lidelse. På 3. sal bor mennesker med svær demens. Der er i alt 70 boliger fordelt på de tre afdelinger. De mennesker, der bor her, er mellem 40 og 105 år.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende med kontaktpersonsystem i teams. Vores fokus er på faglighed og kompetence.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Rikke Løgstrup
Afdelingssygeplejerske
Telefon: 39987791

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.