Økonomidirektør til Gentofte Kommune

image

Gentofte Kommune søger økonomidirektør. Økonomidirektøren indgår i direktionen og refererer til Kommunaldirektøren.

Som økonomidirektør vil du få ansvaret for Gentofte Kommunes centraliserede økonomiafdeling, ØKONOMI, hvor ca. 60 medarbejdere arbejder engageret og udviklingsorienteret med at servicere og understøtte Kommunalbestyrelsen og den samlede organisation med økonomisk planlægning, styring og budgetopfølgning, med daglige økonomiopgaver og med etablering og opfølgning på indkøbsaftaler.

Som direktør skal du rådgive kommunens ledelse og opgaveområderne i økonomiske spørgsmål af strategisk karakter. Du vil få et tæt samspil med dine kolleger i direktionen og med ledere og medarbejdere både i ØKONOMI og bredt i organisationen

Gentofte Kommune løser i stigende omfang opgaver på tværs af de etablerede fagområder. Det bliver en vigtig opgave for Økonomidirektøren at inspirere til, hvordan planlægning og styring kan understøtte denne arbejdsform.

Vi har et stærkt fokus på udvikling og effektivisering af den daglige drift, samtidig med, at vi lægger stor vægt på sikker drift. Vi arbejder med ”bedre velfærd for færre ressourcer & robuste arbejdsfællesskaber” og altid med fokus på, hvad der skaber den bedste værdi for kommunens borgere. Vi lægger vægt på et godt og udviklende arbejdsmiljø for ansatte på alle niveauer.

Du kan læse mere om Gentofte kommune, på hjemmesiden http://www.gentofte.dk/ og læse mere om stillingen på denne side http://www.gentofte.dk/da/Om-kommunen/Job/Attraktiv-arbejdsplads/Okonomidirektor?alias=jobprofil hvor du også kan læse, hvordan du søger stillingen.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Torben Frølich
Kommunaldirektør
tfr@gentofte.dk
Mobil: 21296856

Eva Zeuthen Bentsen
Konsulent
Mobil: 20860325

Ansøgningsfrist: 26-09-2018 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.