Kreativ lærer til dansk, historie og gerne musik på mellemtrinnet på Dyssegårdsskolen

Kreativ lærer til dansk, historie og gerne musik på mellemtrinnet på Dyssegårdsskolen

Vi har et barselsvikariat med ansættelse fra uge 43. Stillingen er som udgangspunkt på 29,60 timer/uge, men med mulighed for yderligere timer.Vi søger en dygtig og engageret lærer, som skal have linjefag og gerne undervisningserfaring i fagene:

Dansk, Historie og Musik

Dyssegårdsskolen er en dynamisk, faglig, kreativ og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede kollegaer. Skolen har aktive forældre og en synlig ledelse.

På Dyssegårdsskolen betyder fællesskab, faglighed, engagement og ansvarlighed noget helt specielt, og i dagligdagen vil du møde dygtige og kompetente lærere og pædagoger, som indgår i et tæt samarbejde om børnenes læring.

Gentofte kommune har fokus på Synlig Læring. På Dyssegårdsskolen har vi et særligt fokus på løbende læringssamtaler og egne læringsmål for den enkelte elev.

Vi forventer af dig

  • At du indgår aktivt i teamsamarbejde
  • At du har en positiv, åben og anerkendende tilgang til børn og voksne
  • At du har lyst til at udvikle din undervisning i samarbejde med kolleger og ledelse
  • At du er interesseret i og nysgerrig over for din omverden

Vi kan tilbyde

  • Et stærkt socialt fællesskab/gode kolleger
  • Et læringsmiljø, hvor høj faglighed prioriteres
  • Plads til nye tiltag og ideer
  • Gode fysiske rammer - både inde og ude

Vi gør meget ud af at tage os godt af nye lærere og nyuddannede tilbydes og får tid til at indgå i et mentorforløb.

På skolen er der faste arbejdsmøder to gange om ugen. Udover disse to ugentlige mødedage planlægger vi vores arbejdstid i forhold til gensidig tillid og fleksibilitet, hvilket også giver mulighed for at forberede sig hjemme.

Du er velkommen til at kontakte os eller besøge os på http://www.dyssegaardsskolen.dk.

Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest og børneattest.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. september 2018.

Dyssegårdsskolen er en velfungerende afdelingsopdelt skole i rivende udvikling, hvor fællesskabet bliver prioriteret højt. I et tæt samarbejde og med nøgleord som motivation, engagement og læring ønsker vi at udfordre alle vore børn og unge maksimalt, så de bliver så dygtige, de kan. Skolen er 3-sporet med ca. 725 elever og ca. 75 lærere og pædagoger, vi ligger tæt på Dyssegård Station.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Michel Couraud Møller
Viceskoleleder
Telefon: 39985550

Ansøgningsfrist: 25-09-2018 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.