Uddannet pædagog søges til klubtilbud

Hellerup Skole søger en uddannet pædagog til vores klubtilbud for børn på mellemtrinnet. Stillingen er på 35 timer om ugen med tiltrædelse 01.11.2018. Arbejdstiden dækker klubtid men også timer i undervisningstiden hvor medarbejderen er tilknyttet årgangsteams på mellemtrinnet med lærere og pædagoger. Klubben har åben mandag til fredag 14-17 samt 2 aftner om ugen til kl. 20.

Vi er i gang med en spændende proces omkring etablering af et nyt klubtilbud på skolens matrikel, som åbnede 5. februar 2018. Processen med etablering af tilbuddet ser vi som en enestående mulighed for at nytænke og skabe en klub, der tager udgangspunkt i at:

  • Alle børn og unge ønsker et godt fritidsliv med venner, som gennem spændende og sjove aktiviteter er med til at skabe gode oplevelser og bærende/sunde relationer.
  • Klubben er et fristed, værested, mødested og et udviklingssted.
  • Klubtilbuddet er dynamisk, hvor medbestemmelse og børneinddragelse er et vigtigt omdrejningspunkt, og hvor aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i børnenes interesser, men som samtidig er med til at gøre børnene nysgerrige på nye.
  • Samarbejde med nærliggende foreninger og andre lokale mulige partnere.
  • Derfor søger vi en engageret, iderig, nytænkende medarbejdere, der vil være en del af processen omkring etablering/udvikling af tilbuddet, samt bidrage til at give vores børn i mellemtrinnet en klub, hvor de udvikler sig og får en tryg og oplevelsesrig fritid gennem aktiviteter, stærke relationer og fællesskaber.

VI FORVENTER AT DU:

Er initiativrig, glad, udviklingsorienteret og positiv.

Har et anerkendende børnesyn og er dygtig til at skabe stærke relationer til børnene.

Kan arbejde struktureret og kan bevare overblikket i en foranderlig hverdag.

Har stærke samarbejdskompetencer og kan agere med ro også i pressede situationer.

Er fysisk og psykisk robust med en høj arbejdsmoral.

Har en stærk faglig profil gerne med kompetencer og erfaring indenfor musik, bevægelse, ude liv og kreativ værksted men det er ikke et krav.

VI TILBYDER:

En unik mulighed for at deltage i videreudviklingen af en klub tilbud på en spændende og anderledes skole.

En åben skole med mange muligheder om eftermiddagen ude såvel som inde: stor idrætshal, musiklokale, stort bibliotek, spændende nyindrettede værksteder og gode udearealer.

Et tæt samarbejde og sparring med mange kolleger, der brænder for deres arbejde.

Vil du arbejde i selvstyrende team sammen med engagerede pædagoger og lærere på en skole/fritidsdel i stadig udvikling? Er du teamplayer og brænder du for det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger? Interesserer du dig for barnets hele skoledag som indbefatter undervisning/fritid og har du lyst til at arbejde fleksibelt og med mange tværfaglige projekter?

Så ser vi gerne du søger lige netop denne stilling hos os.

YDERLIGERE INFORMATION OM STILLINGEN

Fås ved at kontakte Mellemtrins/Klub leder Hozan Önen på tlf. 22 63 39 55.

LØN OG ANSÆTTELSE

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

SAMTALER

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 27.09 fra kl. 14.00.

Hellerup Skole er en tresporet folkeskole i Gentofte Kommune. Skolen åbnede i 2002 i nye bygninger, der indbyder til åbne og fleksible læringsfællesskaber. Vi har en målsætning om, at vores elever skal udvikle kompetencer, der giver dem de bedste forudsætninger for at fungere i nutiden og fremtiden. Det gør vi med udgangspunkt i det 21. århundredes kompetencer, høj faglighed og dannelse på individ og interpersonelt niveau.

Betjen dig selv på Genvej via computer eller smartphone

Chat med Borgerservice i rådhusets åbningstid

Find information på www.gentofte.dk

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Hozan Önen

Mellemtrinsleder

hoon@gentofte.dk

Mobil: 22633955

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Hozan Önen
Afdelingsleder
hoon@gentofte.dk

Ansøgningsfrist: 26-09-2018 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.