Leder til Kontaktcenter

Leder til Kontaktcenter

Vi organiserer os på nye måder i Gentofte Kommunes Borgerservice og derfor søger vi en ny leder til vores Kontaktcenter. Kontaktcentret er kommunens telefoniske indgang og typisk borgernes første møde med kommunen. Kontaktcentret leverer også administrativ support til de faglige områder.

Kontaktcenteret har en væsentlig opgave med at yde service af høj kvalitet til kommunens borgere.

Ud over at hjælpe vores borgere, når de ringer, så leverer vi også administrativ support til kommunens faglige områder, som for eksempel besvarelse af mailhenvendelser og indsamling af data. Det betyder, at vi har samarbejdspartnere i hele organisationen. Hos os er der ikke to dage, der er ens og vi går til opgaverne med en god portion humor og sætter den gode service højt – vi er hjælpsomme, gode til at lytte og møde borgere og samarbejdspartner, der hvor de er.

I Kontaktcentret er vi 12 medarbejdere, som spænder vidt i alder, faglige kompetencer og anciennitet. Nogle af os har været med til at bygge Kontaktcentret op, da vi startede for snart fire år siden. Andre er kommet til senere med erfaringer fra den private sektor eller er elever uddannet her i Gentofte Kommune.

Vi forventer, at:

  • Du forstår at yde en høj service og møde borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere med et smil

  • Du er idérig og tager ansvar for udvikling af nye tiltag i Kontaktcentret med afsæt i den samlede udvikling af Borgerservicen i Gentofte Kommune

  • Du er dygtig til at opbygge og vedligeholde gode relationer særligt til vores samarbejdspartnere i organisationen

  • Du har et godt overblik over både opgaver og medarbejdernes forskellige behov

  • Du er klar til at tage fat, også i hverdagens praktiske opgaver

  • Du stiller dig kritisk overfor om opgaverne løses på den rigtige måde, kan prioritere og udvise handlekraft i forhold til at sætte retning

Som leder af Kontaktcentret indgår du i et team med tre andre lederkollegaer, som i et netværk leder det samlede borgerserviceområde. De tre lederkollegaer har mange års erfaring og et stort, fagligt kendskab til børneområdet, opkrævning og borgerserviceopgaver som bestilling af pas, kørekort, folkeregistret og en række andre driftsopgaver. Ledernetværket giver dig mulighed for sparring og er med til at sætte retningen for den samlede borgerservice. Ledernetværket har reference til borgerservicechefen.

Du har:

  • Ledelseserfaring

  • Leveret gode resultater og drevet udviklingen af call- kontaktcenter eller helpdesk

  • Visioner og kan sætte en tydelig retning og indgå i mange typer af samarbejder

Ved første samtale indgår løsning af en case. Ansøgere, som går videre til næste runde bliver inviteret til en personprofiltest, som foretages internt.

Vi forventer at invitere til samtaler senest den 28. september 2018. Første samtale afholdes den 8. oktober 2018.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

Annette Ishøy-Rasmussen, Chef for Borgerservice, Digitalisering og IT

Telefon 3998 3395 eller 29647349

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Annette Ishøy-Rasmussen
Chef for Borgerservice, Digitalisering og IT
anir@gentofte.dk

Ansøgningsfrist: 26-09-2018 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.