Nærværende og omsorgfulde pædagoger søges 37 t/u.

Himmelskibet er en levende integreret institution med 132 børn og 30 medarbejdere, fyldt med masser af glæde, varme og skønne grin. Vi er et eftertragtet dagtilbud, der kan tilbyde grønne omgivelser og en stor differentieret legeplads med masser af mulighed for leg og læring.

Vi vægter nærvær og omsorg højt. Medarbejderne brænder for deres pædagogiske arbejde med afsæt i børns perspektiver. Vi mener, at børn har behov for og trives i små grupper, så omsorg, nærvær og opmærksomhed fremmes. Børnenes dag i Himmelskibet ser vi som en pædagogisk helhed, hvor der ligger lærings og udviklings muligheder i børnenes inddragelse i praktiske gøremål og hverdagens rutiner.

Vi har en stærk pædagogisk profil, med afsæt i vores værdier ”Faglighed, Fællesskab og Fremsyn” som kommer til udtryk i ”Tolerance, Tillid og Troværdighed”. Vi er meget optaget af vores evaluerings kultur, der sætter lys på den enkelte medarbejders refleksion over egen pædagogiske praksis og udvikling af denne. Vi har fast pædagogisk planlægning i huset hver mandag.

Vores nye kollegaer ved, at gennem faglighed, passion og glæde for arbejdet, har man lyst til, at være med til at skabe de bedst mulige rammer for vores børn, så de fortsat udvikles og trives igennem leg og læring.

Vores nye kollegaer ved, lige som os, hvor vigtigt forældresamarbejdet er og at det er et partnerskab der er en integreret del af vores faglighed og arbejdsmiljø.

Vores nye kollegaer kommunikerer tydeligt og åbent gennem dialog, om jeres pædagogiske overvejelser, refleksioner, forventninger, ønsker og behov. I vores interne kommunikation øver vi os hele tiden i, at tage udgangspunkt i, at alle handler ud fra de bedste intentioner og at vi sammen bidrager til, at vi hele tiden gør hinanden bedre, gennem en undersøgende fremadrettet dialog.

Vores nye kollegaer stræber efter at ”tænke i børnehøjde”, når vi planlægger og tilrettelægger vores pædagogiske aktiviteter, tiltage og indsatser. Vi taler om læring og tegn for denne, men vi glemmer ikke, at legen er afgørende for børnenes relationer, udvikling og alsidige dannelse.

I vores pædagogiske virke ser vi vores individuelle kompetencer og interesser, som de vigtigste ressourcer og vil værdsætte, hvis du er en kreativ person, med interesse for det kunstneriske og arbejdet med børnenes æstetiske læreprocesser.

Vi vil invitere dig til at være en del af vores hus hvor vi udviser respekt over for hinanden, er åbne og har en anerkendende tilgang til hinanden. Vi arbejder aktivt på vores arbejdsmiljø – ingen er perfekt, men vi gør os vores bedste og arbejder på redskaber til at udvikle os i fællesskabet og bidrage til hinandens trivsel og velvære.

Vi er en mangfoldig personalegruppe, nogle unge og nogle ”lidt” over 30. Vi har forskellige baggrunde, modersmål og interesser – men det vi er fælles om, er vores engagement for vores pædagogiske arbejde og stolthed over vores fag.

Gentofte kommune tilbyder forskellige udviklings muligheder og i ledelsesteamet har vi fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling og læring.

Læs mere om os på vores hjemmeside: Himmelskibet.gentofte.dk

Stillingen er til besættelse fra d. 1 oktober eller snarest bagefter og vi afholder samtaler løbende for at finde den bedste match.

Har du spørgsmål eller ønsker om at besøge institutionen kontakt venligst Souschef Bozena Casu. Du er velkommen til at ringe på 3998 4979.

Til ansøgningen vedlægges relevant dokumentation for uddannelse, samt eventuel tidligere beskæftigelse og referencer.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Bozena Casu
Souschef
Boca@gentofte.dk
Belinda Elkjær
Leder
bebe@gentofte.dk
Telefon: 39984978

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.