Uddannet pædagog 37 timer om ugen

Hellerup Skole søger en uddannet pædagog til en fast stilling 37 timer om ugen med tiltrædelse
snarest muligt, senest 1. februar 2019.

Er du en engageret og erfaren pædagog, der vil bidrage til at give vores børn i indskolingen en lærerig og varieret dag i både skole og fritid i tidsrummet 7-17 (fredag til 16)?

Vil du arbejde i selvstyrende team sammen med engagerede pædagoger og lærere på en skole i stadig udvikling?

Er du teamplayer og brænder du for det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger, og har du lyst til at arbejde fleksibelt og med mange tværfaglige projekter?

Hellerup Skole er en delvis tresporet folkeskole i Gentofte Kommune. Skolen åbnede i 2002 i nye bygninger, der indbyder til åbne læringsfællesskaber. Vi har en målsætning om, at vores elever skal udvikle kompetencer, der giver dem de bedste forudsætninger for at fungere i nutiden og fremtiden. Det gør vi med udgangspunkt i det 21. århundredes kompetencer, høj faglighed og dannelse på individ og interpersonelt niveau.

VI FORVENTER AT DU:

  • Er initiativrig, glad og positiv
  • Har et anerkendende børnesyn
  • Har erfaring i at arbejde med differentierede børnefællesskaber
  • Har erfaring med forældresamarbejde og vægter dette højt
  • Er udviklingsorienteret
  • Kan arbejde struktureret og kan bevare overblikket i en foranderlig hverdag
  • Har stærke samarbejdskompetencer og kan agere med ro også i pressede situationer
  • Er fysisk og psykisk robust med en høj arbejdsmoral
  • Har en stærk faglig profil.

VI TILBYDER:

  • Arbejde i et indskolingsområde med børn fra 0.-3. klasse, hvor din opgave vil være at have klassepædagogfunktion, samt at tilbyde børnene varierede aktiviteter om eftermiddagen
  • En åben skole med mange muligheder ude såvel som inde: stor idrætshal, musiklokale, stort bibliotek, spændende nyindrettede værksteder og gode udearealer.
  • En unik mulighed for at deltage i videreudviklingen af en spændende og anderledes skole.
  • Et tæt samarbejde og sparring med mange kolleger, der brænder for deres arbejde.
  • Et indskolingsområde, der har fokus på udeskole og mange aktiviteter ude af huset året rundt

YDERLIGERE INFORMATION OM STILLINGEN
Fås ved at kontakte GFO leder Katrine Kostrup på tlf.: 3998 5252.
Du er velkommen til at komme forbi, inden du søger. Hellerup Skole er et besøg værd.

Ansøgningsfrist mandag den 17.12.2018 kl. 8.00

LØN OG ANSÆTTELSE
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

SAMTALER
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 18.12 2018 kl. 14 - 16

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Katrine Kostrup
GFO-leder Hellerup Skole
kko@gentofte.dk

Ansøgningsfrist: 17-12-2018 klokken: 08:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.