Egebjerg søger Sosu-assistent/Teamkoordinator

image

Er du Sosu-assistent, brænder for demens og kunne du godt tænke dig at være vores nye anden Teamkoordinator, så søg hos os!!

Stillingen som teamkoordinator er på 35-37 timer/uge i fortrinsvis dagvagt, men med overlap til aftenvagterne 2-3 gange om ugen til kl. 17 og 2 gange om måneden rene aftenvagter (kl.15-23), da din primære opgave er at varetage teamsamarbejdet med aftenvagtsgruppen.

Den er med weekendvagt hver 3. uge, hvor du vil være ansvarshavende for hele huset skiftevis lørdag og søndag.

Da vores afdeling, er en specialafdeling for de sværeste demente i Gentofte kommune finder vi det vigtigt:

  • At vores fælles værdier - ”Åben dialog”, ”Næstekærlighed” og ”Mangfoldighed” - efterleves i hverdagen.

  • At beboerne har indflydelse på eget liv og oplever livsglæde. Vi arbejder neuropædagogisk og med Tom Kidwoods teori som basis.

  • At arbejde med fokus på faglighed, struktur og ansvarsfølelse (vi har helhedspleje).

  • At arbejdsliv og privatliv hænger sammen.

I afdelingen vil du ud over teamsamarbejdet (dag- og aftenvagten) indgå i et tæt samarbejde med afdelingens anden teamkoordinator og afdelingslederen. På tværs af husets afdelinger er der et nært samarbejde. Egebjerg er kendetegnet af engagerede, kompetente og idérige medarbejdere og en ”flad” organisationsstruktur med synlig, værdibaseret ledelse.

Det vil være væsentligt for os:

  • At du brænder for og har meget erfaring inden for demensspecialet og især de meget udfordrende demensforløb.

  • At du har lyst til og erfaring med koordinerende opgaver, såsom, vagtdækning, tjenestetidsplanlægning men normperioder, klipperkorts ordningen, og andre administrative opgaver.

  • At du har lyst og evne til at koordinere opgaver og ressourcer i teamet, samt sparre i dagligdagen i forhold til medarbejdernes faglighed og kompetencer, samt komplekse beboer/pårørendeforløb.

  • At du er med til at implementere nye tiltag, da vi er en afdeling med fokus på ny viden, projekter og velfærdsteknologi.

  • At du har en anerkendende tilgang. Fokus på trivsel i hverdagen og det, der lykkes samt har arbejdsglæde og humor.

  • At du er god til at dokumentere og kan formidle din viden herom (vi får NEXUS og FS3 i foråret 2019).

  • At du deltager i plejen og er synlig i hverdagen hos beboerne.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 31/1-2019 kl. 8-12.

Løn efter overenskomst og Lokal Løn dannelse.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Vibeke Kaasgaard
Afdelingssygeplejerske
Telefon: 39987793
Henriette Larsen
Teamkoordinator/social- og sundhedsassistent
Telefon: 39987775

Ansøgningsfrist: 28-01-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.