Tandlæge barselsvikar til Specialtandplejen i Gentofte Kommune.

Tandlæge barselsvikar til Specialtandplejen i Gentofte Kommune.

Da én af vore tandlæger skal på barsel, søger vi en vikar fra 1. maj 2019, fuld tid. Stillingen kan evt. deles. Vi søger en tandlæge, der har lyst til at arbejde med borgere i alle aldre med nedsat psykisk eller fysisk funktionsniveau, hvoraf mange behandles i generel anæstesi.

Vi leverer højt specialiserede tandlægefaglige ydelser til vore patienter og arbejder for at få et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere.

Du er empatisk, rummelig og har en positiv og anerkendende tilgang, der understøtter det gode samarbejdet mellem kolleger i teamet, så arbejdsglæde og smil er en del af hverdagen.

Tandplejen i Gentofte.

Vi er godt 70 ansatte til at varetage de tandlægefaglige opgaver for børn og unge, omsorgstandplejen og specialtandplejen.

Vi arbejder alle i den anerkendende tilgang på at levere den høje kvalitet i tandplejetilbuddet i trygge rammer med patienten i centrum. Derfor lægger vi i vores Tandpleje stor vægt at udvikle fagligheden med sparring i hverdagen, på den gode service, så resultatet af vores tilbud er i top for vores brugere, dog altid samtidig med, at det gode arbejdsmiljø bevares. Det gør vi ved også at have fokus på at styrke det stærke og robuste arbejdsfællesskab, så den enkelte trives. Vi arbejder for et godt tværfaglige samarbejde intra- og inter- kommunalt.

Således er videndeling, sparring og efteruddannelse en integreret vigtig del af tilbuddet til dig, som ansat i Gentofte Kommunes Tandpleje.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Nadia Kücükyildiz på tlf. 3998 4342 eller overtandlæge Kirsten Dynes Møller på kdm@gentofte.dk

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomst samt aftale om Lokal Løndannelse.

Samtale forventes afholdt d. 14. marts 2019 på Bank - Mikkelsen Vej 3, 2820 Gentofte.

Stillingen skal søges elektronisk via link i højre hjørne og være vedlagt CV og eksamenspapirer.

Ansøgningsfrist 6. marts 2019 kl. 8.00

Der vil blive indhentet straffe og børneattest i forbindelse med evt. ansættelse.

Du kan læse mere om Gentofte Kommunes Tandpleje på www.gentofte.dk.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Nadia Kücükyildiz
Tandplejer
naku@gentofte.dk
Kirsten Dynes Møller
Overtandlæge
kdm@gentofte.dk
Mobil: 30618627

Ansøgningsfrist: 06-03-2019 klokken: 08:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.