WANTED! - Er du vores ny vuggestue pædagog?

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for leg og udvikling som pædagog i vores vuggestue?

Hvem er vi :

Vores vuggestue er en afdeling i Himmelskibet, som er en dynamisk institution med 132 børn og 30 medarbejdere beliggende i et attraktivt grønt område op af Dyssegårdsparken i Gentofte.

Vi har 4 vuggestuegrupper med plads til 48 børn i alt. Vores stuer og fællesarealer er indrettet efter pædagogiske tanker og viden om børnenes udvikling og barnets perspektiv. Det er mange muligheder for at dele børnene i mindre grupper og arbejder både stuevis og på tværs.

I vores pædagogisk syn på børns udvikling har vi fokus på børnenes læringsmiljø og barnets perspektiv. Vi bestræber os på, altid at ”tænke i børnehøjde”, når vi planlægger og tilrettelægger vores pædagogiske aktiviteter, tiltag og indsatser. Vi taler om læring og tegn for denne, men vi glemmer ikke, at legen er afgørende for børnenes relationer, udvikling og alsidige dannelse.

Vi er et hus der har fokus på udvikling og hvor der er plads til, at du kan sætte dit pædagogiske præg. Vi sætter pris på en kollega, som forholder sig nysgerrigt og reflekterende til sin egen og fælles pædagogisk virke. Vi vil gerne inspirere hinanden til konstant udvikling og vores kompetencer, så vi kan være de bedste pædagoger for børnene og deres familier.

De små børn i vuggestuen har allermest brug for trygge rammer. Derfor vægter vi nærvær og omsorg højt og vi brænder for arbejdet med børneperspektivet for øje, i alt hvad vi gør. Børnenes dag i Himmelskibet ser vi som en pædagogisk helhed, hvor der ligger lærings og udviklings muligheder i børnenes inddragelse i praktiske gøremål og hverdags rutiner.

Du er:

En faglig dygtig pædagog med varme og passion for dit arbejde og som med glæde medskaber de bedst mulige rammer for vores børn. Du er engageret og nærværende i arbejdet med vuggestuebørn, forældre og kollegaer. Du skal, lige som os, se vigtigheden af forældresamarbejdet som en integreret del af vores faglighed og arbejdsmiljø.

Det er vigtigt for os, at du kommunikerer tydeligt og åbent om dine pædagogiske overvejelser og refleksioner, samt om dine forventninger, ønsker og behov. Dette gælder i dialog både med kollegaer og ledelsen, samt forældre og andre samarbejdspartnere. I vores interne kommunikation tager vi udgangspunkt i, at alle arbejder ud fra de bedste intentioner og, at vi alle kan bidrage til, at vi hele tiden kan gøre hinanden bedre, gennem en undersøgende fremadrettet dialog.

Vi forventer, at du med interesse påtager dig pædagogiske opgaver og kan agere i kompleksitet, velvidende at det, der gælder i dag, kan udvikle sig til noget andet i morgen.

Vi kan tilbyde dig:

At være en del af vores store fællesskab. Vi bestræber os altid på, at udvikle os i fællesskabet og bidrager til hinandens professionelt trivsel og velvære.

Hver mandag har vi på skift pædagogisk forberedelsestid fra kl. 9.00 -14.00. Disse mandage er fast fordelt mellem stuerne henholdsvis i vuggestue og børnehave i vores fælles planlægningskalender.

Gentofte kommunes børne vision er ambitiøs og læner sig op ad den styrkede læreplan og ved implementering af nye tiltag, har du som medarbejder i Himmelskibet stor indflydelse på implementeringen af disse.

I Gentofte kommune har du mulighed for at efteruddanne dig hvorledes du ønsker.

Søger du stillingen som pædagog her i Himmelskibet, inddrager vi dig i en god onboarding, så du kommer godt fra start som en del af teamet.

Læs mere om os på vores hjemmeside: Himmelskibet.gentofte.dk

Ansøgningen sendes senest: 1 marts kl.12.00

Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller ønsker du, at besøge Himmelskibet kontakt venligst Leder Belinda Elkjær eller afdelingsleder Vinga Reichelt-Rasmussen. Du er velkommen til, at ringe på 3998 4978.

Til ansøgningen vedlægges relevant dokumentation for uddannelse, samt eventuel tidligere beskæftigelse og referencer.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Vinga Reichelt-Rasmussen
Afdelingsleder
Vsr@gentofte.dk
Belinda Elkjær
Leder
bebe@gentofte.dk
Telefon: 39984978

Ansøgningsfrist: 01-03-2019 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.