Gentofte Kommune, Park og Vej, Grøn Drift søger Sæsonmedarbejdere

image

Park og Vej, Grøn Drift søger ”sommerfugle” til pleje af grønne områder i vækstsæsonen. Fælles for stillingerne er at de er tidsbegrænsede i op til 6 måneder og ønskes besat hurtigst muligt.

Hvad får du?

Du bliver ansat på en arbejdsplads, som varetager opgaver i hele Gentofte Kommune og du bliver ansat i Park og Vej, med placering på et af de fire stillesteder i Gentofte Kommunen.

Du får 50 engagerede og fagligt stolte kollegaer, og kommer til at indgå i en god og effektiv arbejdsplads med godt humør.

Hvad får du mere?

Du bliver ansat på en arbejdsplads, der er i rivende udvikling. Vi arbejder under overskriften:

”Bedre velfærd for færre ressourcer”. Det betyder at opgaverne er i centrum, og at den enkelte tager ansvar og ejerskab. Vi lægger stor vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med en anerkendende kultur, hvor dialog, tværfagligt samarbejde, åbenhed og engagement er vigtige værdier hos både medarbejdere og ledere.

Du bliver en del af et serviceteam, hvor der er høj grad af mulighed for indflydelse på løsning af arbejdsopgaverne.

Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Arbejdstid mandag og tirsdag 7:00-15:30, og onsdag til fredag 7:00-14:30.

Hvad søger vi?

  • Du har kendskab til opgaver som grøn pleje og renholdelse.
  • Du skal kunne udføre arbejder der kræver maskiner
  • Du skal have kørekort B, og meget gerne trailerkort, ligesom vi gerne ser at du har kurset ”Vejen som arbejdsplads”.
  • Du skal være god til at samarbejde, være serviceorienteret, selvstændig og fagligt kompetent.
  • Du skal have et højt energiniveau og drive og være indstillet på løbende at løse meget omskiftelige og forskelligartede opgaver.

Øvrige oplysninger

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest inden eventuel ansættelse

Tiltrædelse 1. april 2019 eller snarest herefter.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Helle Bøg Hansen
Driftleder
Telefon: 39988621
Mobil: 26897152

Karin Borg
Driftleder
Telefon: 39988641
Mobil: 26897154

Ansøgningsfrist: 11-03-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.