Vi er på jagt efter en sej, filosofiske og motiveret pædagog til Hellerup Børnehus, afd. Skattekisten

En god ven kommer med til pyjamas-fest hjemme hos mig!” Udtaler en dreng. Vi er i gang med filosofi og emnet handler om venskab, glæden ved venskaber og om man kan være sur på en god ven – det kan man godt, men det varer ikke ved.

Vi opdagede, at der i børnehavegruppen ofte udspandt sig samtaler omkring undren over de ting, de stødte på. De spørgsmål, børnene kredsede om, var ofte de spørgsmål, der ikke kun var et rigtigt svar på. Derfor startede vi vort filosofiprojekt for vore ældste børn, så hvis du kan lide at stille spørgsmål og undre dig – kan du godt være med.

I Hellerup Børnehus, afd. Skattekisten er dagene ikke kun stillesiddende og de er aldrig grå. Vores målsætning er, at børnene skal være sunde, både fysisk og mentalt. De skal have gode dage – helst hver dag. Der er plads til undren, til leg og til glæde

Du får en spændende hverdag, hvor:

  • Vi lægger vægt på at fange børnenes undren og nysgerrighed og gennem børnenes egne tanker åbner vi op for et filosofisk samspil, så alt er ikke så planlagt.

  • Vi dyrker både kultur og natur og derfor tager vi ofte på tur til diverse museer, til legepladser, til skov og strand til eksperimentarium, i teatret og hvor der ellers kan være spændende – måske har du et forslag.

  • Vi har vort eget skovprojekt, hvor vi laver bål, klatrer i træer, laver huler og er udenfor i alt slags vejr.

  • Derudover deltager vi i Fri for Mobberi samt har Play & Learn og motion dagligt.

Du er uddannet pædagog, og du har en målsætning om at være den bedste til dit fag

  • Du er et anerkendende gøre-menneske, der kan igangsætte, og som hver dag går på arbejde med indstillingen om at yde dit bedste.

  • Du brænder dig for barnets sproglige udvikling og har mod på at blive sprogansvarlig.

  • Du har lyst til en aktiv hverdag og brænder for at arbejde med børn og dine kollegaer.

  • Du er filosofisk tænkende, fantasifuld og kreativ.

  • Du er med på at skabe en reflekterende praksis i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan.

Et traditionsrigt hus tæt på offentlig transport

Hellerup Børnehus er en institution fordelt i to huse, hvoraf Afdeling Skattekisten har en 123 årig historie bag sig og masser af visioner fremad. Vi er i en sammenlægningsproces, hvor Skattekisten er den ene afdeling, hvilket vil give dig som ny pædagog store muligheder for at være med til at sætte dit præg.

Der er 31 børn i Skattekistens børnehaveafdeling, der bor på 1.salen i en dejlig villa, så vi er et lille hus. Vi er ikke stueopdelt, men tilrettelægger aktiviteter i aldersopdelte grupper. Vi ligger tæt ved Hellerup station, Hellerup havn og strand. Så vi er nemme at komme til og fra.

Tør du være med?

Så send endelig en ansøgning og dit cv. Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at se huset så ring til Souschef Lotte Scmidt på 2036 0064 eller leder Bjarne Tolboe på 5132 2539.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest inden ansættelse på børneområdet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Erstat denne tekst med selve jobbeskrivelsen

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Bjarne Tolboe Christiansen
Leder
btc@gentofte.dk
Telefon: 39625282

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.