Matematik- og fysiklærer til 10.klasse på Gentofte Ungdomsskole

Matematik- og fysiklærer til 10. klasse på Gentofte Ungdomsskole.

Vi søger en dygtig og engageret matematik- og fysiklærer til kommunens 10. klassecenter.

Gentofte Ungdomsskole er en skole med en bredt sammensat elevgruppe og udover 10. klasserne huser vi en række specialpædagogiske udskolingstilbud; kommunens modtageklasser for unge samt den kommunale ungdomsuddannelssvejledning. Ungdomsskolen udbyder også fritidsundervisning samt andre uddannelsestiltag rettet mod udskolingerne i Gentofte.

Du bliver fast del af det eksisterende 10. klasselærerteam, der består af i alt syv dygtige, erfarne og søde lærere, der arbejder tæt sammen i et velfungerende team.

Udover at undervise i matematik og fysik kommer du også til at fungere som kontaktlærer for 8-12 elever, så det er vigtigt at du er god til at arbejde relationelt med unge mennesker.

Det vil også være et plus hvis du har linjefagskompetence i idræt, eller på anden vis har en baggrund der gør dig i stand til at indgå i vores idrætsteam.

Skoleåret i 10. klasse er opdelt imellem 24 normaluger med undervisning og 16 alternative uger hvor eleverne er på eksempelvis brobygning, skolerejse, introtur mm.

Stillingen er en fuldtidsstilling med fastansættelse på Gentofte Ungdomsskole.

Vi kan på Ungdomsskolen tilbyde:

  • Et stærkt og velfungerende fællesskab og gode kolleger

  • Et læringsmiljø hvor den enkelt elevs trivsel er i fokus og hvor faglighed vægtes højt

  • Plads til nye tiltag og dine gode ideer

  • Faglig sparring og løbende kompetenceudvikling

  • Gode, velfungerende og pæne fysiske rammer

  • Din egen individuelle arbejdsplads på skolen samt egen arbejdscomputer

  • Mange sociale arrangementer for, af og med kollegaerne

For yderligere oplysninger kan du rette henvendelse til Ungdomsskolens viceskoleleder Troels Nysom tgny@gentofte.dk eller mobil 40431450

Der afholdes ansættelsessamtaler i august og ansøgningsfristen er mandag d. 5. august kl 12:00

Gentofte kommune har en generel politik om at der skal indhentes straffe og børneattester.

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.