Eventyrhusene Hellerup - vuggestuepædagog til de store børn søges

image

Vil du gøre en forskel for 12 skønne vuggestuebørn i alderen 1.5-3 år? Kan du skabe inspirerende børnemiljøer, hvor leg og udvikling får hvert barn til at blomstre? Så er det måske dig vi står og mangler.

Eventyrhusene Hellerup er en integreret daginstitution fordelt på 3 mindre aldersopdelte afdelinger centralt i Hellerup. Du bliver pædagog for en gruppe på 12 store vuggestuebørn i alderen 1.5-3 år.

Dine nærmeste kollegaer bliver 1 anden pædagog og 1 pædagogmedhjælper, og du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor anerkendelse, nærvær, professionalisme og gensidig inspiration vægtes højt.

”Jeg er smadderstolt af at være pædagog i Eventyrhusene. Jeg værdsætter især vores aldersopdeling, som giver gode muligheder for målrettede og alderssvarende aktiviteter, hvor det enkelte barn er i centrum. Og jeg elsker øjeblikkene i mit arbejde, hvor en af børnene glad kommer løbende i min favn og vil have et kram - hvem smelter ikke lidt indeni over det?” Pædagog i Eventyrhusene Hellerup.

Nærværet og den spontane leg

For os er det ikke så vigtig om du er specialiseret i en pædagogisk tilgang. Vi lægger allerstørst vægt på, at du kan ’gå med børnene’, forstået på den måde, at du kan gribe det spontane i børnenes leg og interesser, så nærværet kommer i centrum, og I fælles kan gå på opdagelse og være nysgerrige sammen. Derudover ser vi gerne, at du har en smittende begejstring og iderigdom.

Du bliver del af en arbejdsplads i bevægelse med mange muligheder, udvikling og indflydelse på dit daglige arbejde. Vi lægger vægt på en høj faglighed, og så er det rigtig vigtigt for os, at der er plads til humor hver eneste dag.

Lyder det som en hverdag for dig, så tilbyder vi:

  • Stor indflydelse på planlægning og udførelse af egne aktiviteter
  • En god kollegagruppe, der kan hygge sig sammen
  • Stolte og faglig stærke kollegaer på tværs af 3 huse, der brænder for deres arbejde
  • Kompetenceudviklingsmuligheder. Fx efteruddannelse inden for Play and learn, sansemotorik og sprog

Vores institution ligger tæt på Østrebro, Hellerup St. og Strandvejen, så det er let at komme til og fra arbejde.

Du er uddannet pædagog, men om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er ikke så vigtigt, hvis blot du er nysgerrig, er god til at samarbejde, og vil være med til at gøre det vi er bedst til – at facilitere rum for børns udvikling, trivsel og læring.

Vil du med på holdet, så ansøg nu

Kan du se dig selv i stillingen som vores nye pædagog? Så send en kort skriftlig ansøgning og dit cv. Det hele gøres via ansøgningsformularen.

Har du spørgsmål eller har du lyst til at besøge os, så kontakt Karin Lillelund på tlf: 21399477 eller kli@gentofte.dk

Vi indkalder løbende til samtale, og vi glæder os til at høre fra dig.

Du får din daglige arbejdsgang i vuggestueafdelingen på Margrethevej 11a.

Tiltrædelse 1. september eller snarest derefter. Stillingen er på fuldtid, men kan justeres til 34 eller 35 timer/uge.

Løn og børneattest

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Det er almindelig procedure, at vi indhente børne- og straffeattest samt referencer.

Pædagogisk mål for Eventyrhusene Hellerup:

"At skabe et trygt og udviklende miljø, hvor børn i fællesskaber trives og udvikles – et sted der skaber betingelser for et godt børneliv!”

I Eventyrhusene Hellerup oplever børnene voksne, som er bevidste om deres ansvar og voksne, som ser og forstår det enkelte barn. Vi har et inkluderende miljø, hvor fællesskab, nærvær og tid til leg prioriteres højt.

www.eventyrhusene.gentofte.dk

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Karin Lillelund
Institutionsleder
kli@gentofte.dk
Mobil: 21399477

Løbende ansættelse

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.