Plejehjemmet Egebjerg søger en køkkenmedarbejder til 3. sal

image

- har du sans for madlavning er det dig vi ønsker

Vi søger en køkkenmedarbejder 15 timer/ugen, mandag- fredag i tidsrummet fra kl. 16.30-19.30, som kan tage ansvar for den daglige tilberedning af aftenmåltidet for 18 beboere.

Vi søger en medarbejder der kan lave mindre retter samt stå for tilberedning af delvis færdig-lavede retter leveret af Det Danske Madhus.

Vi ønsker at:

  • du sætter en ære i at tilberede et velsmagende måltid, som imødekommer vores beboeres ønsker og behov
  • du har hygiejnebevis
  • du kan varetage systematisk rengøring af køkken og spisestue efter brug
  • du er mødestabil og engageret

Desuden finder vi det vigtigt at:

  • du er imødekommende over for beboere og deres pårørende og har lyst til at være sammen med dem
  • beboerne mødes med respekt, rummelighed og tålmodighed
  • du har gode samarbejdsevner med afdelingens aftenvagter

Værd at vide:

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn efter overenskomst og Lokal Løndannelse.

I Gentofte Kommune er det en generel politik, at der skal vises straffeattest

Egebjerg er en specialafdeling og en del af Gentofte Plejeboliger. Vi huser flere målgrupper. På 1.sal bor mennesker med psykisk lidelse og mennesker med aktivt alkoholmisbrug. På 2.sal bor mennesker med psykisk lidelse og mennesker med aldersbetinget funktionsnedsættelse. På 3.sal bor mennesker med svær demens. Der er i alt 70 boliger fordelt på de tre afdelinger. De mennesker, der bor her, er mellem 42 og 107 år.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende med kontaktpersonsystem i teams. Vores fokus er på faglighed og kompetence

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Vibeke Kaasgaard
Afdelingssygeplejerske
Telefon: 39987793

Ansøgningsfrist: 22-08-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.