Egebjerg søger medarbejder til køkken- og rengøring

Vores Køkken/rengøringsteam på i alt 7 medlemmer savner en ny kollega 32 timer ugentligt.

Vi finder det vigtigt:

  • At beboerne har indflydelse på eget liv og oplever livsglæde
  • At vores fælles værdier - ”Åben dialog”, ”Næstekærlighed” og ”Mangfoldighed” - efterleves i hverdagen
  • At vi er fleksible, tåler forandring og er gode til at samarbejde
  • At du har nemt ved at modtage og afgive beskeder både mundtligt og skriftligt
  • At du kan arbejde i Outlook (mail og kalender)
  • At du har interesse for mad, kan overskue afdelingens madbeholdning og varetage elektronisk bestilling af varer samt varetage og indberette egenkontrol
  • At du er psykisk robust og initiativrig
  • At du har overblik, kan arbejde struktureret og er stabil i dit fremmøde

Vi kan tilbyde:

  • Et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed
  • Variation og høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
  • At arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen
  • Et udviklende og forpligtende fællesskab
  • Forskellige personalegoder som fx deltagelse i Mindfulness

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 16. september.

Løn efter overenskomst og Lokal Løn dannelse.

I Gentofte Kommune er det en generel politik, at der skal vises straffeattest.

Egebjerg er en del af Gentofte Plejeboliger.

Vi er et mangfoldigt hus, hvor vi har fokus på det nære og anerkendende i vores arbejde.

På 1.sal bor mennesker med psykisk lidelse og mennesker med aktivt alkoholmisbrug.

På 2.sal bor mennesker med psykisk lidelse og mennesker med aldersbetinget funktionsnedsættelse.

På 3.sal bor mennesker med svær demens.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende.

Vores fokus er på faglighed og kompetence.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Jette Vindahl Konstantin
Tilsynsassistent
Telefon: 39987780

Ansøgningsfrist: 01-09-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.