Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og kan du lide at arbejde i psykiatrien?

image

- så er det måske lige dig, vi savner som vores nye kollega på Egebjerg 1.sal.

Vi søger en dygtig sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til en ledig dagvagtsstilling på 1. sal, 35- 37 timer gennemsnitlig pr. uge med fast arbejdsweekend hver 3. weekend.

Vi finder det vigtigt:

  • At beboerne har indflydelse- og medbestemmelse i eget liv, så de oplever mest mulig livsglæde
  • At du som kontaktperson har en respektfuld tilgang til det psykisk sårbare menneske
  • At du formår at samarbejde med pårørende og andre tværfaglige samarbejdspartnere, herunder et tæt samarbejde med husets fasttilknyttede læger som kommer fast 4 dage om ugen. 3 almen praktiserende læger og 1 privatpraktiserende psykiatrisk speciallæge
  • At vi arbejder i et stadig udviklende miljø med fokus på kvalitet i den daglige pleje
  • At du kan arbejde struktureret, i forhold til arbejdsplanlægning og dokumentation
  • At du har interesse for både psykiatri og somatik
  • At vi som personalegruppe har det godt med udfordringer og er omstillingsparate i en travl hverdag
  • At arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen
  • At du er selvstændig og samtidig formår at arbejde i teams
  • At du besidder gode IT kundskaber

Vi kan tilbyde:

  • En faglig dygtig, engageret og omsorgsfuld personalegruppe
  • Rummelighed med plads til forskelligheder
  • Faglig sparring og undervisning
  • En afdeling med humor, god stemning og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for supervision og andre personalegoder

Værd at vide:

Vil du vide mere og har du lyst til at se afdelingen, så kontakt afdelingssygeplejerske Rikke Løgstrup.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn efter overenskomst og Lokal Løndannelse.

I Gentofte Kommune er det en generel politik, at der skal vises straffeattest

Egebjerg er en del af Gentofte Plejeboliger. Vi huser flere målgrupper. På 1.sal bor primært mennesker med aldersbetinget og psykiske lidelser i alderen 50-82. På 2.sal bor mennesker med psykisk lidelse og mennesker med aldersbetinget funktionsnedsættelse. På 3.sal bor mennesker med svær demens. Der er i alt 70 boliger fordelt på de tre afdelinger.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende med kontaktpersonsystem i teams. Vores fokus er på faglighed og kompetence.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Rikke Løgstrup
Afdelingssygeplejerske
Telefon: 39987791

Ansøgningsfrist: 22-08-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.