Social- og sundhedsassistent

image

Velkommen i plejehjems-superligaen – vil du være med?


Har du også lyst til at komme på arbejde hver dag med armene over hovedet og gå hjem med en sejrsdans? Med faglig sikker hånd ’dribler vi bolden i mål’ hver dag, når vi plejer og skaber stjernestunder for Salems 45 beboere.
Du og vi, dine kommende kolleger, er et hold, der spiller hinanden gode i alle dele af dagligdagen – både når vi giver medicin og holder stor fest for beboerne. Er du social- og sundhedsassistent, og kan du se dig selv dele faglighed, samarbejde og hyggestunder med kolleger og beboerne på Salem? Så byder vi dig velkommen som en del af holdet, da en af vores gode kollega er gået på efterløn og en anden på barsel.


Du får en bred vifte af ansvarsområder og opgaver. Heriblandt:
• At være kontaktperson for nogle beboere
• Ansvarlig for medicindosering
• Sammen med dit team af kollegerne at planlægge vagten
• Samarbejde med Salems interne plejehjemslæge
• At repræsentere Salem over for pårørende og gæster
• At medvirke til en god stemning blandt kolleger og beboere


Det er en fordel, at du har erfaring men ikke en betingelse. Derudover lægger vi vægt på at du:
• Har lyst til at arbejde loyalt efter Salems værdier
• Har faglig viden og kan bruge den sammen med dine kolleger
• Er god til at tænke over egne beslutninger og ønsker at udvikle dig fagligt
• Er en god rollemodel og sparringspartner
• Trives i en mindre organisation, hvor vi hver dag hjælper hinanden for at nå i mål.


Vi tilbyder:
• Et godt arbejdsmiljø, hvor respekt og trivsel er helt centrale
• Stærke sociale relationer blandt kollegerne
• En rummelig arbejdsplads hvor dine gode ideer kan komme i spil
• Et aktivt og nysgerrigt læringsmiljø
• En dagligdag hvor aktiviteter og beboernes livskvalitet sættes højt
• Et stærkt fællesskab med bl.a. to store årlige fester for beboere og pårørende
• Tæt samarbejde med Salems produktionskøkken om det gode måltid
• En røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid og fokus på sundhed
• At arbejde i et moderniseret hus i smukke omgivelser ved Gentofte Sø og tæt på Gentofte Station
• Løn efter overenskomst
• Dagvagt 35-37 timer ugentligt med weekend-vagt hver 3 uge samt et barselsvikariat på samme betingelser.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Hilsen dine fremtidige kolleger på Salem, Gentofte


Om Diakonissestiftelse
På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker – det har det gjort i over 150 år. Vi er en moderne organisation med et folkekirkeligt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.
Vi er en almennyttig, selvejende organisation og som sådan et privat alternativ til det offentlige og et non-profit alternativ til det private. Vi er et attraktivt tilbud for både brugerne og de aktører, som vi samarbejder med. Vi er fremtidens velfærdsleverandør inden for omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde. Vi ser altid mennesket.

Det praktiske
Ansættelsessamtaler: Løbende
Startdato: Efter aftale snarest muligt
Læs mere om Salem: www.diakonissen.dk/salem

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Annika Rosendal
souschef
Telefon: 39988653

Snarest muligt

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.