Tilkaldevikarer til Børnehuset Kløvedalen.

Friske tilkaldevikarer til Børnehuset Kløvedalen med start nu.

Vi søger dig, som har lyst til at arbejde som tilkaldevikar i et hus, hvor børn og voksnes trivsel og fællesskaber står højest på dagsordenen. Vi lægger vægt på, at du er stabil og ansvarlig.

Kløvedalen består af to huse: Børnehuset Elverhøj og Børnehuset Lunden. Vi har 3 matrikler, da vi også har et lille naturværksted, som er tilknyttet Børnehuset Elverhøj.

Vores personalegruppe er stor – ca. 60 medarbejdere og består af pædagogisk personale, køkkenpersonale, studerende, aktiverede, virksomhedspraktikanter og folk i flexjobs.

  • Elverhøj er et dagtilbud med 2 børnehavegrupper på ca. 45 børn og 4 vuggestuegrupper på ca. 44 vuggestuebørn. Vi har stue-teams bestående af 2 pædagoger og en medhjælper på alle stuer – både i vuggestue og børnehave. Huset er en gammel skole, og derfor et meget spændende hus med mange muligheder. Vi har indrettet os med mange funktionsrum, som et kreativt rum i kælderen, et multirum i stueetagen, hvor der er mulighed for at arbejde med specifikke pædagogiske aktiviteter. Derudover har vi en stor gammel gymnastiksal med tilhørende kuglebad. Desuden er vi nabo til Adelaide Parken i Ordrup, Biblioteket på Ordrup Skole, skønne naturlegepladser, skov – bl.a. Dyrehaven og Strand – bl.a. ved Charlottenlund og Skovshoved. I Elverhøj har vi et Naturværksted med en skøn naturrig legeplads og stor bålplads. I Naturværkstedet har vi ingen legetøj – alt, hvad børnene leger med, er noget, som de selv skaber.
  • Lunden er et dagtilbud, som også er et kompetencecenter. Der er ca. 85 børn, med 3 børnehavestuer og 2 vuggestuer. Vi bor i et lyst og stort træhus med mange spændende legemiljøer. Vi har en skøn legeplads med mange små kroge og cykelbaner. Der er også bålplads og masser af træer og buske, som danner rammen om børnenes små legefællesskaber. Lunden er et kompetencecenter, hvilket vil sige, at vi har 11 pladser til børn i et særligt tilbud. Disse børn er indskrevet på stuerne og har et kompetenceteam – bestående af pædagoger med særlig funktion, tilknyttet. Pædagogerne, som er tilknyttet den særlige funktion er også udgående, hvilket vil sige, at de tager ud til andre dagtilbud i Gentofte Kommune og observerer og vejleder andre pædagoger. Lunden er nabo til Travbanen og ligesom Elverhøj benytter vi meget skoven og stranden, som ligger i gåafstand fra begge huse.

Samtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og forhandling.

Gentofte kommune indhenter straffe- børneattester inden ansættelse.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Lene Laverenz
Afdelingsleder
lav@gentofte.dk
Telefon: 24752551
Mobil: 24752551

Løbende ansættelse

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.