Uddannet pædagog til vuggestue

image

Vi søger en af de der dejlige vuggestuepædagoger, der holder meget af deres arbejde og er visionær i deres faglighed

Stillingen er på 32 - 36 timer og er ledig pr.15. septemeber 2019. Vi aftaler tidspunkt for ansættelse.

I vuggestuen er vi stueopdelt. På din stue skal du arbejde sammen med 3 andre pædagoger.

Vi arbejder sammen om aktiviteter på tværs af afdelingen og vi arbejder med børnene opdelt i "små grupper". Vi holder af at arbejde i struktur der både sikre samarbejdet, samt pladsen til også at have overskud til at være spontan.

Vi værdsætter et godt og åbent samarbejde, hvor kollegahjælp - sparring og humor er elementer der bærer en god arbejdsdag. God trivsel er vigtigt både for børn og voksne.

Vi arbejder bl.a. med "Børn og Kunst" , mindfulness og med sansemotorik. Det er ingen betingelse at du har kompetencer for det, men mere vigtigt at du har lyst til at tage del i det.

.Vi søger en pædagog; der ved, at et godt pædagogisk arbejde har stor betydning for barnets udvikling.

Vi søger en pædagog; der sammen med os andre, vil arbejde på at give vores børn en god hverdag , fyldt med omsorg og læring og i en rar atmosfærde. Vi søger en pædagog der lige som os, finder glæde og motivation ved at følge barnets udvikling.

Du må være god til at formulere dig i tale og skrift og have det bekvemt med at arbejde i diverse digitale systemer. Du må have fokus på fagligheden i dit arbejde og forstå at omsætte viden til det praktiske felt.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt leder af Artibus; Elsebeth eller Tr for pædagogerne Trine

Vi holder løbende samtaler.

Artibus Bregnegårdsvej 21 A 2900 Hellerup 39 61 36 00

Artibus er en kommunal integreret daginstitution i Gentofte Kommune. Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi ligger tæt på grønne områder og gåafstand til vandet. Vi har et flot hus i et` plan med lys og luft. Vi har 3 legepladser med god mulighed for opdeling. Vi arbejder med "Børn og Kunst" og Mindfulness for børn. Vi har indledt et samarbejde på aktivitetsplan med vore gode naboer; Ungdomsskolen.

Løbende ansættelse

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.