Social- og sundhedsassistent søges til aflastningen, Drossellunden

image

Er du blevet Social og sundhedsassistent for at gøre en forskel, for at blive udfordret på din faglige kunnen og konstant udvikle denne i trygge ramme, så læs videre

Drossellunden er en aflastningsafdeling i kommunalt regi, hvor du vil komme til at arbejde med kompleks sygepleje. Stillingen er på 28 timer i aftenvagt, med fordeling af vagter (5-2).
Ledig fra den 1. oktober 2019.

Da det er en aflastning betyder det at vi har et stort flow af borgere der er her i varierende perioder og med en bred vifte af sygdomme. Her er palliative forløb, demens, ALS, KOL og mange andre alvorlige og/eller aldersbetingende sygdomme Det kan fx være en borger der er færdigbehandlet fra hospitalet, men endnu ikke parat til at komme hjem eller hvor familien skal på ferie og har brug for pasning af pårørende i en kortere periode.

Vores mindset er: Der er ikke noget vi ikke kan klare – kan vi det ikke iværksættes straks oplæring.

Vi tilbyder:

  • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer.
  • Grundig introduktion
  • Et spændende og udfordrende arbejde med gode muligheder for personlig og faglig udvikling, som tager afsæt i temadage, kurser og uddannelse.
  • Tæt samarbejde kollegaer på tværs af uddannelse (sygeplejersker, assistenter og hjælpere)
  • En afdeling der prioritere elever og studerende som vigtige
  • En kollegagruppe der tror på at det skal være rart at gå på arbejde og aktivt arbejder for dette
  • Supervision
  • Oplæring i kompleks sygepleje, løbende efter behov
  • Kollegaer der er ressourcepersoner inden for, demens, palliation, forflytning, hygiejne etc.
  • Har du et særligt område du gerne vil dygtiggøres dig på, hører vi gerne fra dig måske vi sammen kan lave en plan.
  • Fagkonsulenter inden for fx ernæring, psykiatri som vi samarbejder tæt med
  • Fokus på ledelse og den enkeltes udvikling
  • Lille fitness rum
  • Gode P forhold

Du ansættes og aflønnes efter glædende overenskomst.

I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest. Straffeattesten udleveres gratis på enhver politistation.

Vi opfordre dig til at se på Rygårdcenterets hjemmeside: www.rygårdcentret.dk


Rygårdcentret er bygget i 1980 og udvidet i 2010. I dag består det af 40 plejehjemsboliger (Egelunden), 32 aflastningsboliger (Drossellunden), 62 plejeboliger med hjemmehjælp (Akacielunden og Kastanjelunden) og et daghjem med to grupper: Kirsebærlunden og Rosenlunden (demensafsnit), med 34 pladser.
Rygårdcentret har eget vaskeri, frisør, administration, fodterapeut, en service- og teknisk afdeling, aktiviteten og caféen 'Spisestedet'. Der er cirka 140 fastansatte medarbejdere på Rygårdcentret.


Kerneopgaven:
Observerende, støttende og udviklende tilgang til beboeren på Rygårdcentret.

Vision:
At beboeren kan leve et liv så tæt på det der er mistet og ønsket

Mindset:
Den beboeren møder i sit liv, kommer med faglige input til det værdige ældre liv.
Medarbejderen spørger kollegaen: ”Er der noget vi har glemt”

Værdier:

Mangfoldighed, anerkendelse, nærvær, samspil og engagement.

Samtalerne vil blive holdt i uge 40

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Bibi Bartholdy
Afdelingssygeplejerske
biba@gentofte.dk
Telefon: 39987209

Ansøgningsfrist: 27-09-2019 klokken: 12:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.