Gentofte Ungdomsskole søger pædagog til kommunens nye tilbud til unge indenfor autismespektret

Vil du gøre en forskel for unge med særlige behov, og har du lyst til og mod på at være med til at opbygge et unikt skoletilbud for udskolingselever inden for autismespekteret, så venter vi på en ansøgning fra netop dig. Vi søger nemlig en dygtig fuldtidspædagog med gode faglige og relationelle kompetencer snarest muligt.

Eleverne er normaltbegavede inden for autismespektret. Vi arbejder målrettet på, at den unge kommer i skole og er deltagende i undervisningen. Vi tilbyder fuld fagrække, hvor målet er folkeskolens afgangsprøve. Vi tilstræber en forudsigelig, tryg og struktureret skoledag i et roligt miljø, hvor de unge trives og får de bedste muligheder for at udnytte deres potentiale og blive klar til en ungdomsuddannelse.

Tilbuddet er normeret til 8 elever, og du bliver en del af et team bestående af to lærere, en pædagog, en psykolog fra PPR og en afdelingsleder.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet pædagog
  • har erfaring inden for det specialpædagogiske felt. Kendskab til unge med vanskeligheder inden for autismespektret vil klart være en fordel
  • kan støtte elever i undervisningen og fastholde et højt socialpædagogisk niveau
  • har kendskab til elever med socialkognitive udfordringer.
  • kan indgå i og deltage aktivt i arbejdet omkring eleven med teamet, psykolog, sagsbehandler og afdelingsleder.
  • kan indgå i et forpligtigende og tæt samarbejde med både elever og forældre
  • har lyst til at arbejde i et ungemiljø hvor der er klub om eftermiddagen.
  • kan undervise/forberede idrætsundervisning og har kompetencer inden for de mere kreative fag.

Vi tilbyder:

  • et stærkt fællesskab med mulighed for at mødes på tværs af tilbud og fagligheder
  • et ungdomsmiljø præget af høj faglighed
  • kollegial sparring
  • mulighed for kurser og uddannelse
  • faglig og personlig udvikling i et spændende arbejdsfelt.
  • masser af humor

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhentes børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jesper Thanning på telefon 30 55 42 92 eller via mail: jth@gentofte.dk

Samtaler afholdes som udgangspunkt tirsdag d.24 september i tidsrummet 14.00 – 17.00 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist tirsdag den 20. september kl.12.00.

Ansøgningsfrist: 20-09-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.