Afdelingsleder

Vil du prøve kræfter med ledelse eller har du erfaring med ledelse?

Så søger vi en afdelingsleder til vores fantastiske vuggestueafdeling, der består af tre vuggestuegrupper i egen afdeling.

Erfaring med ledelse er ikke et must, bare du har gjort dig nogen overvejelser om ledelse og hvordan du tænker du kan være den bedst mulige udgave af dig selv, som ledelsesperson. Du får nemlig et ledelsesteam bestående af institutionslederen, en souschef, samt endnu en afdelingsleder, som arbejder tæt sammen og bruger hinanden i både stort og småt.

Dalgården er en stor institution med ca. 128 børn fordelt på tre afdelinger, med i alt ca. 35 ansatte. Vi modtager præmature børn, og er desuden kompetencecenter, hvilket vil sige at vi har pladser til børn med særlige udfordringer, hovedsagligt inden for det socio-emotionelle område. Vi samarbejder tæt med familierne omkring deres børns vanskeligheder.

Vi søger en afdelingsleder i vores vuggestueafdeling der:

  • Kan planlægge og udføre en god pædagogisk praksis i samarbejde med det øvrige personale for børn i alderen 0-3 år

  • Synes ledelse er spændende og kan se sig selv tage et udvidet ansvar

  • Brænder for vuggestuepædagogikken

  • Også tør gå forrest og agere rollemodel i den pædagogiske praksis

  • Kan være med til at skabe overblik og struktur for vores børn

  • Er en, som medarbejderne kan spejle sig positivt i

  • Er uddannet pædagog

Vi har fokus på læringsmiljøer, og i den forbindelse er vuggestuen i gang med, at indrette stuerne så de kan understøtte børnenes læring bedst muligt. Mange kreative ideer er sat i spil, og oplevelsen er at børnene responderer meget positivt på den nye indretning – der er kommet en helt ny ro og fordybelse i deres leg. Så vil du være med til, fortsat at udvikle på de gode læringsmiljøer for vuggestuebørn, så søg stillingen som afdelingsleder.

Har du brug for uddybende informationer, inden du sender din ansøgning så kontakt leder Karina Carstensen på tlf. 29 60 90 66 eller kce@gentofte.dk

Du er også meget velkommen til at få en rundvisning, hvor vi kan fortælle mere om vores dejlige institution, tlf.: 29609066

Dalgården er en selvejende institution, beliggende i Dyssegård (Gentofte kommune), meget tæt på Vangede station.

Du kan læse mere om Dalgården på www.dalgaarden.gentofte.dk

Frist for ansøgning er d. 29.9 2019

Vi holder samtaler løbende.

Løn – ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Karina Carstensen
Leder
kce@gentofte.dk
Telefon: 39693933
Mobil: 29609066

Ansøgningsfrist: 29-09-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.