Tranegårdskolen søger erfaren lærer i et barselsvikariat til dansk, billedkunst, idræt og kristendom i indskolingen. Stillingen forventes besat pr 01. januar 2020

Tranegårdskolen er en moderne skole, der bygger på klassiske værdier. På Tranegårdskolen er vi 520 elever, 70 ansatte og en gruppe meget engagerede forældre, som alle indgår i et tæt samarbejde om at skabe en tryg, udfordrende og spændende skoledag.

Hos os sætter vi rammen omkring fællesskab, faglighed, engagement og ordentlighed, og i dagligdagen vil du møde dygtige og kompetente lærere og pædagoger, som sammen løfter opgaven omkring børnenes læring og personlige, alsidige udvikling.

Vi forventer af dig

  • at du indgår aktivt i professionelle læringsfællesskaber
  • at du er læreruddannet med linjefag i dansk indskoling og idræt og har erfaring med begynderlæsning. Derudover forventes du at kunne varetage undervisning i Kristendom og Billedkunst i indskolingen
  • at du har en positiv, åben og anerkendende tilgang til børn og voksne
  • at du har lyst til at udvikle din undervisning i en synlig læringskontekst
  • at du kan se styrken og værdien i forskellighed

Vi kan tilbyde

  • et stærkt socialt fællesskab og gode kolleger
  • et læringsmiljø, hvor høj faglighed og trivsel prioriteres
  • et årgangsteam med stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • plads til nye tiltag og idéer
  • en ledelse, der støtter og bakker op omkring pædagogiske tiltag og udfordringer

På skolen er der faste planlægningsmøder hver tirsdag samt tilgængelighedsmøder hver torsdag. Ud over disse ugentlige mødedage planlægger vi vores arbejdstid i forhold til gensidig tillid og fleksibilitet, hvilket også giver mulighed for at forberede sig hjemme.

I forbindelse med ansøgning til stillingen er du meget velkommen til at aftale besøg. Yderligere oplysninger samt aftale om besøg på skolen kan ske til viceskoleleder Alice Lykke på 22 79 59 79. Herudover kan du læse mere om Tranegårdskolen på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes udvidede straffe- og børneattester

Ansøgningsfrist og samtale:
Ansøgningsfristen er fredag d. 20.10 .2019

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44

Send ansøgning
via kommunens link

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Alice Lykke
indskolingsleder
alne@gentofte.dk
Telefon: 22795979
Mobil: 22795979

Ansøgningsfrist: 20-10-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.