Programleder og teamkoordinator for Ungeindsats

image

Har du erfaring med at lede projekter og udvikle samarbejdsrelationer? Og bliver du motiveret af at skabe resultater sammen med andre og gøre en forskel for unge? Gentofte Kommune søger en initiativrig og erfaren medarbejder med stærke samarbejdsevner, der kan styrke og udvikle ungeindsatsen med afsæt i EN UNG POLITIK.

Vores rolle er dels at understøtte implementeringen af EN UNG POLITIK ved at bidrage med projektledelse, analysekraft og koordinering og dels at sikre fremdrift og skabe sammenhæng i ungeindsatsen. Centralt i vores arbejde står deltagelsesperspektivet, som er fundamentet for vores eget arbejde, og som vi arbejder for i endnu højere grad bliver fundamentet for arbejdet med unge i hele organisationen.

Om jobbet

Som programleder og teamkoordinator er du central i forhold til koordineringen og udviklingen af ungeindsatsen på tværs af organisationen og i samarbejde med relevante aktører – ikke mindst de unge selv. Du arbejder analytisk og strategisk med EN UNG POLITIK såvel som praktisk med at initiere, udvikle og gennemføre aktiviteter.

Derudover vil du være teamkoordinator for ungekultur-teamet, som ud over dig består af en projektmedarbejder og en ungekonsulent.

Overordnet vil du komme til at varetage følgende opgaver:

  • Koordinere udviklingen af ungeindsatsen i Gentofte Kommune og bidrage til ungeindsatsen

  • Understøtte den tværgående programledelse af EN UNG POLITIK samt det politiske niveau med hovedvægt på Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

  • Opdyrke, fastholde og udvikle det tværgående samarbejde om ungeindsatsen

  • Koordinering af unge-kulturteamet og sparring på opgaveløsningen i teamet

  • Udarbejde analyser, redegørelser og sagsfremstillinger inden for ungeområdet

  • Løbende sørge for at få deltagelsesperspektivet sat på dagsordenen i hele organisationen

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med projektledelse og gerne programledelse i en politisk styret organisation

  • Har erfaring med koordinering af et team eller har interesse for det

  • Har interesse for og opdateret viden om unge

  • Har erfaring med at arbejde deltagerorienteret og samarbejde med unge

  • Har stærke analytiske og metodiske kompetencer

  • Er selvstændig, struktureret og systematisk

  • Har dokumenterede faciliterings- og procesevner

  • Er passioneret og offensiv i din tilgang til netværk, samarbejder og partnerskaber

  • Er udadvendt og god til at samarbejde i et felt med mange aktører på alle niveauer

  • Har en relevant akademisk uddannelse

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende og selvstændigt job med stort ansvar og mulighed for at præge udviklingen af ungeindsatsen i Gentofte Kommune

  • Et stærkt fagligt miljø med kolleger og samarbejdspartnere med stort engagement.

  • En fleksibel arbejdsplads med muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du placeres organisatorisk i ungekultur-teamet i Kultur og Unge på Gentofte Rådhus, og du vil komme til at referere til Kultur- og ungechefen.

Stillingen er på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest samt privat straffeattest. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2020.

Samtaler afholdes den 21. og 22. november 2019.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Anna Tolstrup Jensen
Konstitueret kultur & ungechef
atj@gentofte.dk
Telefon: 39985805
Mobil: 29388193

Ansøgningsfrist: 18-11-2019 klokken: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.