Er du Bakkegårdsskolens nye idrætspædagog ?

Er du Bakkegårdsskolens nye idrætspædagog?

Vil du være en del af et aktivt hus, hvor idræt og bevægelse er i fokus som udgangspunkt for både den personlige, sociale og faglige udvikling.

På Bakkegårdsskolen hænger skole og fritid tæt sammen, og du vil som pædagog både varetage skole- og GFO timer, samt være kontaktpædagog for en klasse.

Vi søger 2 pædagoger. Vi har en fast stilling (37 timer) samt et barselsvikariat (37 timer). Begge stillinger er i vores 0.årgangsteam med tiltrædelse snarest muligt.

Bakkegårdsskolen er Gentofte Kommunes idrætsskole, hvor medarbejderne er med til at skabe et aktivt miljø, og hvor samarbejde og fællesskab er stærke værdier.

I indskolingen og GFO er der ca. 300 børn fra 0. – 3. klasse.

Vi lægger stor vægt på pædagogisk udvikling, samarbejde og relationelle kompetencer.

Det er vigtigt for os, at du

  • Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer

  • Er initiativrig og engageret

  • Kan lide at arbejde med idræt og bevægelse

  • Har interesse for udvikling af både fritiden og skole

    Dine faglige kompetencer er vigtige, men det betyder også meget for os, at du ønsker at indgå i konstruktivt forpligtende samarbejde og faglig sparring med dine kolleger.

    Vil du vide mere
    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skolens kontor på 39 98 51 00. Du er velkommen til at kontakte skolen for en rundvisning.

    Løn og ansættelse
    Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhentes straffe- og børneattest. Bakkegårdsskolen vil også anmode om tilladelse til at indhente reference.

    Ansøgning
    Din ansøgning vedlagt bilag skal være os i hænde hurtigst muligt og senest mandag d. 25. november 2019 kl. 8:00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende – dog senest torsdag d. 28. november 2019.

    Stillingen søges via linket.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Thomas Gielov Mathiesen
Administativ ledeer
tgma@gentofte.dk
Telefon: 39985655

Ansøgningsfrist: 25-11-2019 klokken: 08:00

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.