Solsikken søger pædagog til vuggestuegruppen Skovtroldene
En dejlig villa centralt i Hellerup med stor og inspirerende legeplads, danner rammerne for den integrerede institution Solsikken og du har nu chancen for at blive del af vores arbejdsfællesskab.
Solsikken søger…
1 pædagog til vuggestuegruppe 35-37 timer, fastansættelse pr. 1. januar eller snarest derefter
Det er måske dig vi søger, hvis du…
-
Vil være betydningsfuld rollemodel og skabe vigtige relationer med små børn
-
Vil være med til at skabe de bedste betingelser for et godt børneliv i Solsikken
-
Vil være del af et godt team
Fællesskaber og trivsel
Hos os er gode relationer og trivsel i fællesskaber meget centrale. Vi lægger stor vægt på, at alle føler sig trygge og trives med hinanden, vi har en aktiv hverdag med lærerige og sjove aktiviteter, samt et arbejdsfællesskab som kendes ved faglighed, engagement og nærvær.
Hvis du trives med at have indflydelse på egen hverdag med planlægning og udførelse af aktiviteter, vil du passe fint ind i vores team. De enkelte grupper tilrettelægger selv hverdagen, så der er plads til både spontane og planlagte aktiviteter.
Solsikken ligger centralt i Hellerup og her er gode transportmuligheder til og fra arbejde, med både S-tog og busforbindelser.
Er den ledige stilling noget for dig og er du parat til nye muligheder? Eller er du nyuddannet og søger dit første job? Så send os en skriftlig ansøgning vedlagt cv og uddannelsesbevis.
Vi indkalder løbende til samtaler, så skriv snarest – vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 21399477 eller mail: kli@gentofte.dk
Løn og attester
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Det er almindelig praksis i Gentofte Kommune at indhente børne- og straffeattester inden ansættelsen, samt referencer.
Solsikken, Sct. Peder vej 8, 2900 Hellerup
Institutionen er normeret til 26 vuggestuebørn og 56 børnehavebørn. Personalegruppen består af i alt 10 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, 1 pædagogstuderende, 1 køkkenassistent og 1 Dagligleder. Åbningstid er kl. 7.30-17.30
|