Trine Dantved

Trine er 43 år og Social- og sundhedshjælper på Nymosehave, hvor hun har arbejdet i 15 år.

Trine har arbejdet i Gentofte Kommune siden 1995, men startede i et helt andet job som kommunal dagplejer.

I dag begynder Trines arbejdsdag hos de ældre beboere på Nymosehave. Derefter har hun forskellige møder og undervisning – f.eks. vejleder hun kollegaer i forflytning, dvs. når en beboer ikke selv kan bevæge eller flytte sig.

- Det er pragtfuldt at være her! Nymosehave er et hus med liv og glæde. Vi er en god personalegruppe, med mange forskellige kompetencer, der spiller godt sammen. De fleste har været her i mange år. Vi har en god, sjov og tør humor, og også åbenhed. Der er plads til at sige fra.

"Der er god plads til at jeg kan udvikle mig, og min leder lytter og ser, hvad jeg har brug for. Det gælder både de spændende arbejdsopgaver og hvis mængden af arbejde skal justeres. Med opbakning fra min leder er jeg lige startet på assistentuddannelsen". 

- Jeg føler, at der er plads til alle slags medarbejdere i Gentofte Kommune. F.eks. deltager jeg som tillidsrepræsentant i møder med socialdirektøren. De virker interesserede i vores hverdag, og det giver en følelse af, at vi har brug for hinanden hele vejen rundt.

- Jeg var på nedsat tid, da mine børn var små. Der er stor forståelse for, at hvis man har små børn, bliver de en gang imellem syge. Vi tager også stort hensyn til kollegaer, der kommer tilbage fra barsel. Vi støtter hinanden, så det hele løber rundt.

Ansvarlig for siden:

Kommunikation
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39980000,