Strejke hos CSC kan påvirke kommune og borgere

CSCs medarbejdere strejker fra i dag den 1. juni 2011. Eventuelle uregelmæssigheder i det CSC-drevne CPR-system kan få konsekvenser for driften af Gentofte Kommunes systemer samt for borgernes brug af Nem-ID og Digital Signatur.

Strejken kan betyde, at du kan opleve problemer med at benytte din digitale signatur eller din Nem-ID, fordi systemerne er ustabile. Virker din Nem-ID eller din digitale signatur ikke, og har du behov for at benytte Genvej eller en af vores andre selvbetjeningsløsninger, kan du i stedet henvende dig til os her:

Kommuneservice

Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161

2920 Charlottenlund.

Telefon 39 98 35 10

Her vil medarbejderne hjælpe dig manuelt. Vi kan ikke hjælpe dig med at logge på netbanker eller på SKAT.dk. Her skal du selv henvende dig direkte til din bank eller til SKAT.

Gentofte Kommune følger situationen tæt via KMD og vil informere borgerne yderligere, hvis det bliver relevant.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Kommuneservice på telefon 39 98 35 10.

Ansvarlig for siden:

Borgerservice, Digitalisering og IT
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39980000,