Kulturklub Gentoftes nytårskur - Gentofte Kommune

Kulturklub Gentoftes nytårskur

Kulturklub Gentofte byder alle interesserede borgere velkommen til nytårskur tirsdag den 10. januar kl. 17-19 på Experimentarium.

På denne aften giver de syv kulturinstitutioner i Kulturklub Gentofte hver især et informativt og underholdende smugkig på, hvad de har på programmet af særlige kulturoplevelser i 2012.

 

Du behøver ikke komme i fløjlshandsker, finpudsede sko og fjer i hatten, men blot medbringe din nysgerrige kulturnæse.

 

Nytårskuren sluttes af med et fabelagtigt morsomt kemishow, hvor to af Experimentariums piloter skaber ild, eksplosioner og brag til musikakkompagnement af H.C. Lumbyes klassiske ”Champagnegalop”.

 

Under arrangementet serveres et lille traktement med vin og let mad (30 kr.)
Billetter til nytårskuren kan købes på:

www.gentofte.billetto.dk/da/events/kulturklubbensnytaarskur

 

Der vil både inden og efter nytårskuren være mulighed for at købe eller forny sit medlemsskab til Kulturklub Gentofte for 2012. Medlemskort kan også købes allerede nu på www.gentofte.billetto.dk 

Kulturklub Gentofte er et tværkulturelt samarbejde mellem syv kulturinstitutioner i Gentofte Kommune: Bellevue Teatret, Ordrupgaard, Danmarks Akvarium, Øregaard Museum, Gentofte Bibliotekerne, Gentofte Kino og Experimentarium. Sammen tilbyder de attraktive medlemsrabatter og særarrangementer. Man skal være bosat i Gentofte Kommune for at kunne blive medlem.

 

I 2012 koster et voksent medlemsskab koster 55 kr. mens et medlemsskab til børn koster 30 kr. Læs mere om Kulturklubben på www.gentofte.dk/Borger/Kultur-og-fritid/Kultur/Kulturklub-Gentofte



Kontaktinformation:

 

KULTURKLUB GENTOFTE

Ahlmanns Allé 6

2900 Hellerup

 

Telefon: 39985843

kulturklub@gentofte.dk